AfMitLivsAarbøger_1795-1826

197 thi den nærmest elskede Gjenstand var for Øie- blikket Jørgensens Nøgleknippe, og dette kunde jo den gamle Fyrbøder dog nok tilfældigviis en­ gang komme til at lægge fra sig, medens han syslede omkring. Det var ganske rigtigt beregnet. Det lyk­ kelige Øieblik indtraf, da Jørgensen engang lod sine Nøgler ligge paa Bordet og var saa længe fraværende, som Guldsmeden behøvede for i blødt Vox at tage Aftryk af alle Nøglerne. Nu var altsaa Studeringerne paa Læsesslen i det Væ­ sentligste tilende, men af Kjærlighed til Stedet vedblev han dog i nogen Tid at fortsætte dem. Men hjemme i sit Værksted gjorde han sig nu et mere praktisk Studium i Nøgle-Fabrika­ tionen og valgte mørke og sludfulde Nætter til at prøve den ene Nøgle efter den anden, uagtet Skildvagten uden for Artillerigaarden var tem­ melig nær. Indgangen til Bibliotheket var dengang ikke, hvor den nu er, ved Siden af Porten ind til Artilleriets Gaard, men til Venstre i Portalen. Han kunde derfor i den mørke Nat og med behørig Forsigtighed besøge Læsesalen, ligesom Moldenhawer, og dette skal han have gjort gjen- tagne Gange, indtil alle hans Nøgler vare fær­ dige.