AfMitLivsAarbøger_1795-1826

41 var især et lille Messing-Jægerhorn, som jeg var i Besiddelse af, og hvori jeg flittigt tudede, der tildrog os det større Corpses Opmærksomhed. En Aften, da jeg med mit Signalhorn gik fra Exercitien i Kyhnells Gaard, stod en Skole­ kammerat, Michael Holm, en Søn af Urtekræm­ meren paa Hjørnet af Gammeltorv, udenfor Fa­ derens Boutik, for at passe mig op, naar jeg kom forbi. Det gjaldt naturligviis mit «præg­ tige» Horn, og ad denne Vei indledede han en Indbydelse til en Forening af vore Corpser. Han fortalte mig om en Dreng, som hed C a rl O t to , der var Chef for det meget større Corps, hvortil han henhørte, og som gjerne vilde have os, det vil sige mit Horn, med paa Par­ tiet. Da jeg havde yttret Tilbøielighed til at gaa ind paa dette Forslag og vilde vide noget Mere om denne Carl Otto, som jeg slet ikke kjendte, pegede han over Gaden til et aabent Yindue i Gaarden ligeoverfor — der stod Carl Otto og ventede paa Resultatet af disse diplo­ matiske Underhandlinger. Jeg førtes da over under Vinduet og blev præsenteret for denne Chef, som stevnede mig og Kammeraterne til at møde næste Aften i Nabogaarden. Her traf vi da en stor Mængde Drenge, der med en mærkværdig Subordination adlød ethvert