AfMitLivsAarbøger_1795-1826

72 Denne nye og meget forøgede Udgave af mine Digte bragte jeg 2den Juledag til Fru Munter, som allerede længe havde anmodet mig derom, og nogle Dage derefter kom Theodor Munter til mig for at undskylde, at hans Tante, Fru Frederikke Brun, havde laant dem af hans Moder paa nogle Dage, hvilket vistnok meget let erholdt min Tilgivelse. Det var mig jo et Gradus ad Parnassum. Dagene i Hjemmet vare imidlertid meget sørgelige og stode i skarp Modsætning til Livet udenfor, naar jeg droges ind i lykkeligere Familie­ kredse, som gjerne modtog mig. Min Fader var altid sengeliggende, og hans lyse Øieblikke va re. kun faa. • En Nat, det var imellem den 29de og 30te Januar 1815, sad jeg ved mine Skolesager, ene og i Nærheden af hans Sygeleie. Han laa i en Alkove ved det Værelse, hvor jeg sad, og hvorfra jeg nu og da saae ind til ham. Da jeg saaledes engang stod hos ham og forgjeves havde søgt at faa et Svar paa mit Spørgsmaal, bemærkede jeg, at han gjentagne Gange aabnede Munden og be­ vægede Tungen ligesom for at smage. Jeg antog, at han tørstede, men da han ikke kunde drikke,