S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

Lupus behandlet med universelle Kulbuelysbade som eneste Terapi 177 mærk somheden først ved en ganske lille Affektion uden nogen betydelig Reaktion udenom, og dernæ st ved en stor Affektion med omgivende Rundcelle- og B indevævs-Reaktion, saa at sige dennes Modsætning i Størrelse. 1) I det første Tilfælde ved den ganske lille Affektion vil man se, at de epitheloide Celler, det essentielle ved Vævets Reaktion mod Sygdommen , efterhaanden i stigende G ra d mister Farveligheden af Kæ rn e og Protoplasma, ligesom udludes og lidt efter lidt opløses. Man vil se, at der ikke altid kommer nogen dominerende lymfocytær Rundcelleinvasion, og en Celle­ reaktion udenom vil der tit ikke længere væ re at finde. Dennes beskyttende Rolle er øjensynlig bleven overflødiggjort; dens op­ rindelige Betydning at udgøre en Vold er ikke længere til Stede. Ved de dog lidt betydeligere Affektioner er der maaske lidt mere Tilbøjelighed til, at man som Rest træffer Rundceller. 2) I det andet Tilfælde ved den store Affektion vil man derimod under Behandlingen se et Billede, der er en Del an­ derledes. Ved nøje Undersøgelse opdager man ganske vist, at Farveligheden ogsaa her er taget af, og at der er en mere ud ­ bredt og større Tilbøjelighed til Opløsning (samtidig dermed kan der forekomme en noget mere iøjnefaldende Fagocytose); alt dette er mere udpræget, end man ellers plejer at se det. Man vil dog isæ r lægge Mæ rk e til, at man træffer langt flere Rundceller i den epitheloide Struktur end ellers ved Lupus. Der er kommen, hvad man under Studiet af anden Tuberkel- struktur har kaldt „positiv Lymph o cy ttax is“ , selv om der dog foreløbigt kan være smaa afgrænsede Epitheloidcelleøer midt imellem det øvrige, hvor det ikke gælder. Man vil endvidere noget længere hen i Behandlingen se, at Bindevævsreaktionen mellem de epitheloide Cellepartier for en Del frembyder et Bil­ lede — med større Cellerigdom og yngre Celler — som giver til Kende, at den er i friskere Proliferation. Der fremkommer tilsidst Billeder af den B indevævsudvikling i Tuberklet, som man, hvor den iøvrigt forekommer, giver en noget forskellig Tydning af. (Nogle lægger Hovedvægten paa en „ In d væk st“ af Bindevævet, andre mere paa, at de epitheloide Celler ligefrem kan gaa over til Bindevævsceller. Denne Strid er i alt Fald uden Interesse, hvor det, som her, blot drejer sig om Konsta­ tering af selve Faktum, Destruktionen af Tuberkelstrukturen). Endelig se s der blot som Rest et ungt kærnerigt Bindevæv,