S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

F in sens m edicinske Lysinstitut

19

Det kan ikke noksom fremhæves, at ved de her nævnte og mange andre Sp a rebestræbe lser, havde Finsen stadig to Ting for Ø je : Patienterne eller deres Behandling maatte ikke under nogensomhelst Form lide derunder, og Paalideligheden af de opnaaede Resultater maatte ikke svækk e s. I Efteraaret 1902 var F insen meget syg. I No v emb e r var Tilstanden en Tid saa alvorlig, at hans Omgivelser — og for­ øvrigt ogsaa han selv — ventede, han sku lde dø. Den 11. Nov emb e r Kl. 5 om Morgenen dikterede han sit „T e stam en te “ , sin sidste Vilje med H en syn til Institutets Fremtid. Det lyder saaled e s: „H v is jeg skulde dø, inden Dr. B u s c k *) er bleven helt fast i Saddelen, vilde jeg foretrække, at der foreløbigt ikke blev taget nogen Afgørelse for Laboratoriet, men at det istedetfor af mig blev ledet af Etatsraad Jørgensen og Dr. Forchhammer i Forening eller af Etatsraad Jørgensen alene, da det er en Selvfølge, at han stadig vil konferere med F., som Klinikens Leder. Hvis der sku lde noget andet B e s t y ­ relsesmedlem ind i Laboratoriebestyrelsen, vilde jeg foreslaa Prof. Haslund, som den, der har et sundt og frit B lik paa Sagerne. Med al mulig Respekt for de rigtige V idenskabs- mænd (Un iversitetsprofessorer), vilde jeg dog nødig have, at de skulde have Indflydelse paa Laboratoriet. Maaske er dette en Sæ rh e d hos mig, men skøndt mange af dem har vist mig a! mulig Venlighed og E lskvæ rd ighed og Aner­ kendelse, har hele Institutets Arbejde og A rbejdsmaade dog uden Tvivl ikke passet dem rigtig. Det er vanskeligt for mig rigtig at udtrykke, hvad jeg mener, men det gaar lidt i Retning af Modsætningen mellem det autoriserede og det frie, uautoriserede. Det, som for mange er det ene salig­ gørende, det formelle, ak adem iske o. s. v. P ræg , har altid væ re t mig i høj G ra d imod, og jeg vilde nødig, at dette P ræ g for tidligt skulde lægge sig ov er Institutet. J e g for- staar selvfølgelig, at det engang vil komme, men øn sker det saa sent som muligt. J e g har stadig søgt at nedbryde al Autoritetstro — ogsaa til mig selv — og søgt at faa mine *) Cunni Busck, som Finsen satte uhyre Pris paa som videnskabelig Med­ arbejder og som Menneske, og hvem han havde udpeget til Leder af Laboratoriet efter sin Død.