S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

20

F in sen s m ed icin sk e Lysinstitut

Medarbejdere til at arbejde saa selvstændigt som muligt; først og fremmest tro paa sig selv, og hvad de selv har set, d e rnæ st paa de re s Medarbejdere, d e rnæ st paa dem de kender lidt til, og mindst paa dem, som de intet kender til, men som man ofte, netop fordi de er fremmede eller Universitets- mænd, betragter som Autoriteter, eller tillægger en Betydning, som man aldrig vilde tillægge dem, hvis man kendte d em .“ F insen døde ikke den G a n g ; men han forandrede aldrig en Tøddel i dette sit G run d syn paa V idenskaben. Det er før sagt, at Institutets Udvikling foregik med en ri­ vende Fart. Dette har sikkert ikke stemt ganske overens med F in sen ' s Øn sker. Paalideligheden og Ædrueligheden bundede dybt i hans Natur, og intet laa ham fjernere, end at forcere Udviklingen paa Bekostning af Paalideligheden. Dette K a rak tertræk kom meget stærkt frem i en Skriv else, han i N o v em b e r 1903 sendte Overbesty re lsen , hvori det bl. a. hed : „Lysinstitutet indtager paa en vis Maade en ret e jend om ­ melig Stilling. Samtidig med, at vi danner det Centrum , hvo r­ fra, al Lysbehandling er udgaaet, og vi maa siges endnu at bevare Fø re rsk abe t paa Lysom raad et, er vi nemlig sejlet langt agterud af L æ g e r i A lverdens L ande og paa alle Om r a a d e r ; der er snart ikke den Ting, som ikke behandles med L y s eller ogsaa med de næ rbeslæg ted e Røntgenstraaler eller B e cqu e re l'sk e Straaler (Radium), og Resultaterne beskrives gerne som glim­ rende. Man kunde nu tro, at det Princip, som vi konsekvent følger og har fulgt lige fra Institutets Stiftelse, nemlig ikke at tage os det nær, om d e t gaa r lang som t , naar d e t ku n er p a a - lideligt, hvad vi siger, man kunde, som sagt, tro, at dette S y n s ­ punkt ikke p assed e for vor Tid, hvor alt gaar i den mest ri­ vende F art; men tvertimod har Princippet vist sig udmæ rket — muligvis fordi det adskiller sig fra det almindelige. Nok er det i hvert Tilfælde, at Institutet har væ ret saa heldigt at faa et særligt og ganske specielt Ord paa sig for Paalidelighed. — Jeg har tilladt mig at omtale dette saa udførligt for Ov e rbesty ­ relsen, dels fordi jeg ønsker, at dette Princip ogsaa i Fremtiden maa blive ledende og holdt i Ære i Lysinstitutet som en særlig god og lykkebringende Tradition, og dels som en Forklaring for, at jeg undertiden for at gennemføre dette Princip maa føre en tilsyneladende haard H a a n d .“

Made with