S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

F in sen s m edicinske Lysinstitut

23

Ly se ts Almenvirkning for Øje, som han indsendte til B e s t y ­ relsen. Denne vedtog at støtte Planen, men F insen oplevede ikke at se den realiseret. Den 24. S ep tembe r 1904 afgik F insen ved Døden. • H v ad Lysinstitutet og hele det danske Folk har tabt ved F in sen ’ s altfor tidlige Død, det lader sig ikke udmaale. Man kan kun beklage, at denne geniale F o r sk e r ikke fik L o v at føre sit M anddom svæ rk til Ende. Skønt han i sin korte Levetid allerede havde udrettet mere, end det bliver de fleste andre beskaaret, betragtede han sit H ov ed væ rk , Lysinstitutet, som en V irk somhed, der endnu befandt sig paa B a rd omm e n s Stadium, og hans T ank e r kred sede bestandig om alle de forskellige O p ­ gaver, der ventede paa deres Løsning. Men han havde allerede længe været fortrolig med Tanken om at maatte efterlade sine Planer med Lysinstitutet som en Arv til andre. Dette kom bl. a. frem i den før omtalte S k r i­ velse — a f Nov embe r 1900 — til Overbestyrelsen, hvori han udviklede, hvilke Principer han i Fremtiden øn skede der sku lde væ re ledende i Lysinstitutet, og i hans „T e stam en te “ , og den sid ­ ste Dag han levede, fremsatte han for sine Medarbejdere sine T a n k e r og Ø n s k e r vedrørende Institutets Fremtid. Han øn skede at kunne udtale sig til Vennen, Vilh. Jørgensen, men han vidste, at Døden næ rm ede sig, og da kan frygtede, at Jørgensen skulde komme for sent, bad han Arbejdsfæ llerne om at gengive H o v e d ­ punkterne i hans Tale. De er nedskrevne og lyder i U d ­ drag saa led es: „Til L ed e r af Laboratoriet udpegede han meget stærkt Dr. Busck, han ledte lidt efter Udtryk for at karakti- sere Busck og endte med at sige: „ Busck er mig som en Søn — aandelig talt.“ Da der indvendtes, at han vel ikke mente, at B. strax kunde overtage Stillingen, men at der burde gives ham Lejlighed til at udvikle og vise sine Evner, nikkede han og sagd e: „Ja, det haster ik k e .“ Sanatoriet laa ham ogsaa stærkt paa Sinde. Han hævdede, at det kunde faa stor Betydning for Institutet, og fremhævede ogsaa, at Overlæge Jacobæ us’s Kund ­ sk ab e r og K logskab kunde væ re Institutet til megen Nytte. D o g tilføjede han, at de økonom iske Hensyn her maatte væ re afgørende — for Institutet var det en Livsbetingelse at blive økonom isk v elstillet. .. .“