S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

Imidlertid kan Paroxysmerne ogsaa forstaas uden Antagelse af en generel Lidelse eller Tilstandsforandring i det vagiske eller sympatiske Nervesystem. Man maa nemlig regne med, at en kronisk Slimhindelidelse i Bronchiolerne, ligesom en Slim­ hindelidelse f. Ex. i Næsen eller de nedre Dele af Tarmen paa­ virker de perifere Nerveender i Slimhinden, saaledes at disse reagerer abnormt ved de forskellige Irritamenter, der træffer vedkommende Slimhinde. For Næsens Vedkommende ser vi saaledes, at der ved Rhinitis hyppigt fremkommer Anfald af Slimsekretion og Nysen ved Irritamenter (Kulde, forøget Blod­ fylde eller Støv), som ikke fremkalder Nysen ved sund Slim­ hinde, og for Tarmens Vedkommende fremkommer hyppig Af­ føring eller Tenesmi i Anfald som Følge af en Slimhindelidelse, uden at vi derfor nødes til at antage Tilstedeværelse af en generel Nervelidelse. For Bronchialslimhindens Vedkommende ligger det derfor nær at antage, at lignende Forhold i hvert Fald i visse Tilfælde kan gøre sig gældende, at den syge Slimhindes Nerveender er abnormt reagerende, hvorved Astmaanfaldene fremkaldes ved Irritamenter (som f. Ex. fint Støv eller Foran­ dringer i Blodfylden), som hos sunde ikke vil give længere varende Kontraktion af Bronchiolerne eller abnorm Slim­ sekretion. Nu findes der imidlertid i det anførte Materiale et Antal Tilfælde, hvor der ikke er noget som helst Holdepunkt for at antage en kronisk Slimhindelidelse som den primære Aarsag til Anfaldene. I et ikke hospitalsbehandlet Materiale vil disse Tilfælde sandsynligvis træffes betydeligt hyppigere, fordi Til- fældenes Art sjældent gør Patienterne fuldstændig uarbejds- dygtige og sengeliggende. Karakteristisk for disse Tiltælde er, at Patienterne mellem Anfaldene kan frembyde Billedet af den mest fuldkomee Sundhed. Tilf. 57 er særlig udpræget af denne Type. Umiddelbart før Indlæggelsen var der svære Anfald med talrige Ronchi hørlige over begge Lunger, og umiddelbart efter Udskrivelsen fremkom atter et svært Anfald, medens Patienten under en hel Maaneds Klinikophold i enhver Henseende var normal, uden Anfald af Ronchi og endog uden Antydning af Lungeudvidning. Han reagerede norrhalt paa Atropin og Pila- karpin, hvilket sidste ikke fremkaldte Antydning af Anfald, og han kan derfor ikke antages at være Vagotoniker. Det er sikkert mellem Tilfælde af denne Art, at Over- 3 5 4 Nogle Spørgsmaal vedrørende den bronchiale Astmas Patogenese