S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

54

Om Hudens og Blodets Absorption af Lys- og Varmestraaler

af frisk raat Svinefedt, hvori der til passende Farvning er ud­ rørt en Draabe frisk Blod, saaledes at Overfladen faar en rød­ mosset Hudfarve. Termoelementet anbringes saaledes, at det kan drejes 180° om en Akse, hvorved den svæ rted e Side og Hudsiden skiftevis kan udsættes for den samme Straaling. Forholdet mellem Galvanometerudslagene ved Hud siden s og ved den sværtede Sides Bestraaling er taget som Hudprøvens Absorptionsevne. Herved er den sværtede S id e s Absorptions­ evne sat lig 1, medens den i Virkeligheden ligger mellem 0,9 og 1. Med et saadant Tal skulde altsaa Resultaterne multipli­ ceres, saafremt man vilde have den absolute Absorptionsevne, men da Tallet ikke kan angives nøjagtigt, har jeg undladt denne Korrektion. Man kunde tænke sig, at der maatte komme en kendelig Fejl ind i Bestemmelsen, ved at Straalevarmen paa den sorte Side absorberes i Sodlaget, der ligger umiddelbart paa Sølvpladen, medens den paa Hudsiden først maa ledes gennem Fedtlaget. Denne Fejlkilde er undersøgt af C. Sonne (1. c. S. 346), som finder, at den er uden væsentlig Betydning. Dette fremgaar iøvrigt indirekte af Forsøgene med de ydre ultrarøde Straaler. Da Absorptionen af disse S traaler paa Grund af Blodets stærke Absorption foregaar i de yderste L ag paa Hudsiden, maa man vente, at Indflydelsen her er stæ rkest og vil bevirke, at Absorptionsevnen af Huden maales for lille. Men netop for disse Straaler giver begge S id er samm e Udslag. Da som omtalt Sods Absorptionsevne er mellem 0,9 og 1, og Hudens højst kan være 1, kan Formindskelsen altsaa allerhøjst beløbe sig til 0,1. Som Lyskilde ved Forsøgene er anvendt en Nernstlampe, hvorved man faar en meget konstant Straaling. Til at isolere de synlige Straaler anvendtes et 9 cm tykt Vandfilter, til de indre ultrarøde en Opløsning af J o d i Svovlkulstof. Hvilken Straaleblanding, de to Tilfælde repræsenterer, se s af Fig. 1, hvori Resultatet af en Undersøgelse af Energifordelingen i deres Spektre er angivet. Man vil lægge Mæ rk e til, at de vandfiltrerede Straaler indeholder en betydelig Mængde indre ultrarøde Straaler (a) mellem 0,8 ¡u og 1 ¡u. I C. Sonne's Forsøg anvendtes et Finsensk Koncentrationsapparat, der har et be­ tydeligt længere Vandlag, og desuden en Opløsning af Ferro- ammoniumsulfat, hvad der utvivlsomt har fjernet de fleste af disse Straaler.