S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

paa Difteritoxinets Virkning i O rganismen. 67 En ligefrem Betragtning af disse Ræ k k e r gør det indly­ sende, at de lysbehandlede Dy r langt bedre har kunnet mod- staa Difteritoxinet end de ikke-lysbehandlede. At et enkelt Kontroldyr lever er ikke andet end, hvad man af og til kan se. Det er naturligvis vanskeligt i saadanne Ræ k k e r som disse, hvor saa mange af Dyrene overlever, at faa noget Maal for, hvormeget bedre de lysbehandlede Dy r taaler Toxinet. Antage­ lig har ogsaa Lysbadet, hvad der vel er at vente, ikke haft lige stærk Virkning paa alle Dyr. Et Gennemsnitstal for Levedagene kan man ikke faa. Anvender man la Place’s F remgangsmaade til B ed ømm else af saadanne Ræ k k e r („Methode de position“ se Th M ad sen : Algemeines über bak. Antigene-Toxine, deren Antikörper antitoxische Eigenschaften aufweissen Kraus & Le- vad itis Handbuch), kan man ved at udskyde det samme An­ tal foroven og forneden i begge R æ k k e r faa et Indtryk af, omkring hvilket Middelresultat Resultatet g rupperer sig. Ud ­ skyder man herefter 5 Dyr foroven og forneden i begge Rækker, faas for de 3 tiloversblevne L y sd y r Levetiden 10, 9 og 1 \ Døgn (gennemsnitlig 8,8 Døgn) og for de 3 tiloversblevne Kontroldyr 3 | , 33- og 3^- Døgn (gennemsnitlig 3,5 Døgn). Hvis man paa disse Tal anvender A rrhen ius ’ og Madsens Tabel over Fo r­ holdet mellem Difteritoxinmængde og Levetid efter Indsprøjt­ ningen, og med dem rent vilkaarligt tager som Enhed den Giftmængde, der d ræb e r et Dyr paa 3,3 Døgn, faar man føl­ gende Resultat: Død paa 3,5 Døgn svarer til 0,97 Toxinenheder og Død paa 8,8 Døgn svarer til 0,56 Enheder; efter dette skulde altsaa 40 °/0 a f d e t indsprøjtede Toxin være destrueret ved Lysbadet. Paa Grund af de ret store Svingninger i L e ve ­ tiden for Ly sdy ren e er den anvendte F remgangsmaade ved Beregningen vel ikke særlig tilfredsstillende, men man maa dog snarest — ud fra den Betragtning at 5 overlevende lysbehand­ lede Dyr helt er ladet udenfor Beregningen mod kun 1 over­ levende Kontroldyr — gaa ud fra, at den 40 % ’ Destruktion af Toxinet er en Minimumsværdi, saaledes at det sandsynligste er, at der ved dette Ly sb ad destrueres endnu mere.

Udgangspunktet for disse Forsøg har været den af Famu­ lener og Th. M adsen paaviste stærkt stigende Destruktion a f Toxinet ved Opvarmning med stigende Temperatu rer sammen