4959705467

2

fra større Dybder mere end ca. 35 ,000 Læster aarlig, vilde der for at realisere Udvalgets For­ slag kræves 2 nye Maskiner, hvad der vilde medføre én Bekostning paa c. 472,000 Kr. til Anskaffelsen af selve Maskinerne og Pramme etc., hvilke Penge tildels maatte laanes. Forud­ sætningen for at realisere Udvalgets Forslag i 5 Aar vilde endda være at disse 2 nye Maskiner skaffes tilveje i Foraaret 1881, dette kan imidlertid ikke skee, thi forinden det nye Materiel bestilles, maa Udvalgets Forslag være vedtagne og det ikke blot Forslaget om Uddybningens Fuld­ endelse i 5 Aar, men ogsaa Forslaget om Accisens Forlængelse, og dette Forslag maatte være blevet til Lov. Hertil vil der vistnok medgaae saa lang Tid, at det nye Materiel ikke vilde kunne forventes bestilt før i Begyndelsen af 1882, og det vil da ikke kunne blive leveret før sent paa Aaret 1882 og komme i Brug i 1883, men i saa Fald vilde der endda ved Udgangen af 1885 restere ca. 132,000 Læster at optage, nemlig det Arbejde, som de 2 nye Maskiner skulde have præsteret i 1881 og 1882. Selv med Anskaffelsen af 2 nye Maskiner vilde Uddybningen af samtlige 940,000 Læster altsaa ikke kunne paaregnes fuldført for tidligst ved Udgangen af 1886; skulde den som foreslaaet fuldføres inden Udgangen af 1885 maatte der yderligere anskaffes 1 Maskine blot for et Aars Arbejde, hvorom der vel ikke kan være Tale. Efter Havneforvaltningens Opfattelse vilde det imidlertid om o g sa a de 2 Ma s k i n e r med tilhørende Pramme ans ka f f ede s , næpp e vær e mu l i g a t a n v e n d e dem, idet man ikke ret vel, naar der skal være den fornødne Plads til Opankringen af Skibe og til Sejladsen i Almindelighed, paa engang kan have 6 å 7 store Maskiner i Arbejde paa Reden og paa den Strækning af Havnen, som ligger Nord for Knippelsbro, da hver Maskine tager stor Plads og fremhyder en betydelig Hindring ved sine forskjellige Varp. Paa de Tider af Aaret, hvor Reden særlig benyttes af Skibene o: paa den Tid, hvor der skal arbejdes, vil der paa den ikke være Plads til mere end 2 højst 3 store Maskiner, naar Skibsfarten ikke skal utilbørlig standses ved Arbejderne, og i selve Havnen Nord for Knippelsbro kan der ikke godt være Tale om at anbringe mere end 2 store Maskiner. Havneforvaltningen maa derfor b e t r a g t e de t , a t t i l e n d e b r i n g e h e l e U d d y b ­ n i n g s a r b e j d e t i n d e n f o r d e n a f U d v a l g e t f o r e s l a a e d e Ti d som l i d e t t i l r a a d e - l i g t paa Grund af de Hindringer, der derved paa forskjellig Maade vil fremstaae for Skibsfartens frie Bevægelse i Havnen, ja e n d o g som t v i v l s om t med Hensyn til Muligheden af, at det kan fuldføres,, idet den maa antage, at det hele Arbejde, selv under Forudsætning af, at der anskaffedes 2 nye Maskiner, først vil kunne blive fuldendt ved Udgangen af 1886. Paa den anden Side skal jeg tillade mig nærmere at paavise, at der efter min Opfattelse ej, h e l l e r er n o g e n s omh e l s t Nø d v e n d i g h e d f o r e l l e r e n g a n g n o g e n G r u n d t i l a t f o r c e r e A r b e j d e r n e i den Grad, som foreslaaet af Udvalget. Jeg skal i den Hen­ seende henlede Opmærksomheden paa, at der i det Kvantum Fyld — 940,000 Læster — som foreslaaes optaget, er indbefattet en stor Del Uddybnings-Arbejder, som ganske vist have Betyd­ ning for Havnen* men som ingenlunde kunne siges at være særlig paatrængende, saaledes Ud- dybning, til 22' i hele den sydlige Del af Havnen fra Nyhavn til Knippelsbro og i Kvæsthusgraven indenfor Kvæsthusgadens Dampskibsbro og sønden for Bolværkerne udfor forrige Larsens Plads, Tilvejebringelsen af 20 Fod i det nye Bassin, som først skal dannes paa Revshaleøen, og af 22 Fod paa den Nord for dette Bassin liggende Del af Revshalegrunden samt Tilvejebringelsen af en Dybde fra 13—18 Fod igjennem hele Christianshavns Kanal. En Del af disse Uddybnings- Arbejder ville først faae Betydning, naar Revshaleøen er fuldført, de andre ville vel bidrage til at bringe Havnen i den bedst mulige Stand, men kræves ikke med saadan Nødvendighed, at man af denne Grund bør anskaffe et kostbart Materiel, der, efterat være benyttet i 3 Aar, atter maatte søges realiseret, hvad der selvfølgelig kun kunde skee, med meget betydelige Tab.

Made with FlippingBook - Online catalogs