HammerichEtLevnetsløb

88 ders død.“ Kuliserne var skæ rmbræ tter, jeg spillede B alder, og min broder Tor, med sukkerhammeren i hånden og et sto rt skæg af hø r; den rolle vilde han endelig have, skønt han var den mindste. Der sad purken da, gjorde et b iste rt ansigt og fræmsagde verset: Men fader behøvede ikke a t frygte for nogen sær lyst hos mig til te a t r e t, det fik aldrig den fræmragende plads inden for min synskreds. Spaseret blev der, især med fader, han førte os gærne ud ad en af portene, han var ikke uimodtagelig for en køn egn. Når vi kom til portvagten og vilde skyde en genvej mellem de opstillede geværer, advarede han derfor og tra k i os: „gå dog ikke d é r!“ Med sin forunderligt um iddelbare na tu r frygtede han, det kunde gå os som det gik hans farbroder, der faldt i hververes kløer; den umådelige forskel mellem F rederik den 6tes hæ r og den hvervede faldt ham ikke en gang ind. På sådanne tu re fik jeg øjet op for Kastelsvolden: havet med alle sine sejlere, den høje sællandske skov­ strand, Sveriges ky st i det fjærne, de prægtige, skygge- fulde gamle træer. S o m m e r f r o d i g h e d e n og sommer- friskheden greb mig des stærkere, jo mere den hævedes ved en mørk baggrund: slavelivet i tårnene hist nede i bastionen og stedet, hvor dødsdømte soldater blev skudte. Med Marie var vi en gang der ude og så Københavns stolthed, det første lille dampskib Kaledonia, som for på Kiel; „Pjaske-Malene“ kaldte matroserne d e t, de kunde nu ikke let finde sig i den nyhed. Men hele volden vrimlede af tilskuere. Med moder kom jeg der om torsdagen, når kastelsjægerne spillede, eller når hun spaserede med sin engelske veninde, fru Henderson. Det var om efteråret, jeg husker det levende; asken og bjærgtrolden sitrer for min hammer, og jætten blegner, hvor den rammer, og klipper falde, hvor jeg slår.