HammerichEtLevnetsløb

89 almen stod bladløse, og sete herfra tog de koralrøde rønnebær på træerne pa langelinje sig prægtigt ud mod den blå sø. Her talte den høje, smukke Englænder­ inde en dag om, hvor hun længtes efter sin mand, der var i Sverige. Jeg så tåre r i hendes øjne: „o my Hen- derson, my Henderson!“ råbte hun og vred sine hænder. I s k o v e n var vi af og til, når det tegnede til godt vejr og „herr solskin“ på faders fugtighedsmåler havde jag et „madam regn“ ind i huset. Vi var der enten med vore forældre, i Frederiksdal, på Dyrehavsbakken, eller' med pigerne, som havde venner der ude. Navnligt mindes jeg en tu r, da jeg endnu var meget ungdommelig. Marie og en anden pige, der tjænte hos bryggerens i Snare­ gade, skulde ud og se til væveren i Utterslev, På hjem­ vejen blev jeg træ t, men de lagde hænderne sammen, dannede en bærestol, som de pyntede med løv, og bar mig hjem : „hurra, hu rra for den lille Frederik!“ Det var en rigtig morsom tur! I det hele virkede skovlivet på mig: ensomheden, det grønne, dæmpede lys mellem træerne, de summende insekter, fuglenes søde sang, køernes bøgen, den under­ lige dumpe klang det havde, når man i frastand hørte et par folk tale eller en hund gø. Jeg kunde naturligvis den gang ikke skille de enkelte indtryk fra hinanden, så alt løb sammen i ét, men Romantiker var jeg længe inden jeg hørte det navn nævne. Når om aftenen vognen ho ld t forspændt og skulde køre vor nabo, en grosserer, ud til lyststedet i Ordrup, kunde en hel række skov­ billeder glide fræm for mig. Nu kunde jeg da også have mere gavn af vore r e j s e r til Fyn og Sønderjylland. Det var endnu rejse­ idyllens tid. Måske tallet på dem fra provinserne, der havde været i København, den gang ikke var større, end det nu er på dem, som har været i Berlin og Paris. Hvert øjeblik så man et avertissement i adresavisen: „rejseselskab ønskes til Roskilde“, og farten med de