HammerichEtLevnetsløb

91 Af min onkel Sallings forpagter fik jeg lov til at køre et par heste og det ned ad Koldingbanker, moder tillod det, „men havde din fader været h e r“, sagde hun, „var det ikke sk e t!“ Og hvilken knæbren af storke fra hvert eneste bondetag i Vonsild, hvor Salling var præst, nu gift med faders yngste søster! I K ristjansfelt slog den stille, men hyggelige stad mig med de røde tage, der lignede dem på vore legetøjs­ huse, med plaskende springvand og lindealleerne i gaden. Her kunde vi hørn køre i en vogn med en pudelhund for og lege med drengene på „børneanstalten“ i deres have; hver dreng havde sit eget lille bed. Her var en lund med en eremithytte, hvor eneboeren med sit lange skæg til min store skræk rejste sig og hilste, da jeg tråd te ind, og med endnu andre mærkværdigheder: et vandhjul satte to savskærere i bevægelse, så de stod og rokkede og rokkede og savede tømmer som på vor tømmerplads. I „Gemeinlogis“, hvor vi bode, hang spise­ salen fuld med billeder fra det hamborgske folkeliv. Så husker jeg faders sveuske onkel, adelsmanden Malm­ strøm, og endelig en gammel dame, baronesse Holsten, hvis tungefærdighed jeg aldrig havde hørt mage til. Og alle vegne kunde vi mærke, hvor meget de holdt af moder, og hvor hun igen hang ved dem, alle vegne vidste de ikke, hvad godt de vilde gøre os. I moders fødeby Nolde levede hendes moder endnu; faderen var død for nogle år siden og, efter egnens skik, b rag t fra lighuset til graven på Burkarl kirkegård, mens store tændte vokslys bares fræm for kisten. Hun var en from gammel kone, der havde sit eget sted og gærne sad ved rokken og havdeen gudelig bog for sig; i hjørnet sad pigen og kniplede, på en ægte gammeldags lænestol, huggen ud af en træbul. Dér så jeg dagligt mormoder, og altid havde hun et stykke af den yndede „knipkage“ til mig.