HammerichEtLevnetsløb

95 kom til alt, holdt vi alligevel af hinanden og kunde ikke undvære hinanden. Hovmod og æresyge er, hvis jeg ellers kænder mig ret, grundsynden hos mig. Den gangindså jegdetdog ikke, der er gærne noget svævende ved et barns synds­ bevidsthed. Jeg kunde nok føle, det ikke stod til inden i mig, som det burde, men den følelse var flygtig, for­ maninger af mine forældre slog jeg hen. Af og til var jeg åndeligt greben, tyede til min Gud og had med inderlighed. Der hang et billede på onkel Boesens væg: manden med leen, der henter et menneske bort midt i hans synder; hvor det gøs i mig, når jeg så det! Heller ikke sådanne øjeblikke fik imidlertid varige følger. Det var mig næsten umuligt med en såstolt og dog sky n a tu r at lette mig ved en udtalelse, om det end kun var for den moder, jeg elskede så højt. Alligevel var jeg ikke utilgængelig for et godt, for­ manende ord i andre henseender. Jeg har nævnet fru Henderson, hendes mand, dr. H e n d e r s on, var kommen hertil som udsending fra det britiske bibelselskab. Det var en lærd, alvorlig mand, og han og hans hustru blev næsten daglige gæster i vort hus omtrent i et års tid. Den sky, jeg havde for ham som Engelskmand, var snart overvunden, ti han udtalte sig skarpt mod det engelske overfald og bombardementet. En dag kom han hen til os; vi havde et oldenborre- hu s, legede med oldenborrerne og, ubarmhjærtige som drenge kan være, havde vi smidt dem ud i et kar med vand. Han talte m ildt og kærligt om den synd, at mishandle Guds skabninger. Hvor jeg da skammede mig over mig selv og lovede i mit hjærte, jeg aldrig mere skulde gøre det! Vi havde en samling insekter, stukne på nåle og gæmte i æsker med kamfer, og tit kunde jeg i min tankeløshed pine og plage de stakkels dyr, inden jeg dræbte dem. Men det blev nu også anderledes.