HammerichEtLevnetsløb

97 have godt, mente de, af at høre på hvad dér blev talt. Og jeg havde godt deraf, der var imidlertid det, som vi børn havde endnu mere godt af. Vi holdt ingen h u s a n d a g t hjemme til visse, fastsatte tid er, Hernhut- ismen havde ikke gjort mine forældre til P ietister, og hyklet væsen var dem modbydeligt. Men alligevel fik den fromme stemning et udtryk, der kom ligesom af sig selv. Dagens arbejde var endt, moder kunde da sætte sig hen til pianoet eller harpen , og tonerne lokkede os ind. Hun spillede og sang et par salmer efter eget valg, og hvo der vilde, kunde stemme i med. Snart skete det efter a t lysene var tændte, snart i dæmringen, mens månen steg op over slotsruinerne, og der faldt et rødt skær over stuen fra kakelovnen. Hvor sank da ikke velsignet fred ned i sjælen! Her blev sædekorn såede i de unge, som spirede og grode. Ingen tø r overse, hvor meget godt der i onde dage i al stilhed er udgået fra kredse, som stod i forbindelse med Hernhuterne. Hvor mange troende,- til dels i kirken fræmragende mænd, 3 biskopper, høre i vore dage ikke til familjerne Boesen, Balslev, Kierkegaard, for at jeg blot skal nævne de familjer? De stå ikke Hernhuterne nær, men deres forældre gjorde det. Man kunde imidlertid på alt mærke, at vi vare bievne noget ældre. Den literære fejde udbrød mellem Algreen-Ussing og O e h l e n s c h l å g e r , moder og „lille Balslev“ tog med iver Oehlenschlågers parti, og vi hørte hans „poetiske sk rifter“, „nordiske digte“ omtale med stor ros. Hvor glade blev vi ikke, da Balslev en dag havde „Aladdin“ med i lommen og gav os den til låns. Vi drenge læste den nu i fællesskab, side for side og begyndte på ny forfra, a tte r og a tte r; jeg har så godt som kunnet den udenad. Så dejlig en bog havde vi dog aldrig før læst. Derpå fulgte, måske lidt senere, „Tors 7