HammerichEtLevnetsløb

104 end jeg. Prædikenen hørte jeg på, dog uden re t a t forstå den. Enhver, der ha r fulgt min livsgang, vil ane, a t Grundtvig m åtte få stærk indflydelse på mig. Hvad han levede for, troen på Kristus, historien, Norden, var netop det samme, der lå og gærede i min lille sjæl. Ingen anden af Danmarks mange fræmragende ånder kunde derfor blive det for mig, som han. Im idlertid var jeg endnu alt for ungdommelig, hans tale klang mig somme tider så gådefuld; jeg m åtte blive lid t modnere, og om­ stændighederne m åtte føje sig. Så kom det endelig fræm, der måtte komme. Moders svagelighed tiltog, og man var om sig om en, som kunde forestå huset og tillige være et slags selskabs­ dame. Det blev jom fru Luise Prehn, en borgm esterdatter fra Sønderborg. Hvor vi var nysgærrige, da hun kom, og gjorde os ærinder ind i stuen, for a t tage hende i øjesyn! Hun var en lille, mager, knoklet en, halvgammel og alt andet end skøn. H året b ar hun å l’enfant med krøller både for og bag, og rokkede med hovedet. Munden var bred og fræmviste en række sorte, ormstukne tænder, den tykke næse stumpede opad og havde en vis forkærlighed for den blårøde farve; øjnene var grå og stikkende, og så hun på nogen, var det gærne fra siden. Jeg tænkte ved mig selv: „nå, så det er vores nye jom fru!“ Men en meget god forstand havde hun og var dygtig til sin gærning og flittig. „I stille huslighed,“ skrev hun, „vil jeg søge min tilfredsstillelse ved opfyldelsen af mine p lig ter.“ Dem, hun var vel stem t imod, viste hun omhu og deltagelse, og i bædre øjeblikke kunde hun med sin dannelse endog være usædvanligt underholdende, så man ren t glæmte hæsligheden. Des værre kom sådanne øje­ blikke sjældnere end man kunde ønske. Karaktér var der nok af hos hende, kun var den alt andet end elskelig.