HammerichEtLevnetsløb

105 Hun var herskesyg og rænkefuld, overspændt, fuld af tysk føleri og følelser af miskændt værd, af krav, som aldrig kunde stilles til freds, i grunden et højst ulykke­ ligt menneske. Alt i de første dage kom hun halvvejs på kant med fader. Han satte ikke sønderlig stor pris på den æstetiske dannelse, hun var stolt af; han var hende også for jævn og naturlig ligefræm i ytringer og sårede hendes fine følelser, så fine, a t hun først ikke vilde bringe ham teen om morgenen på sengen, som han var vant til. Da moder pålagde hende det, svarede hun: „ihnen zu Gefallen, liebe Frau, werd ich es dann thun; man kann ja auch sehn und doch nichts sehn.“ Vanen til at tale tysk m åtte hun ellers snart lægge af. Mig gik det ikke meget bædre end fader. Til fro­ kost krævede jeg , måske temmelig rask, „to stykker smørrebrød, et med pølse og et med ost“, og på hendes indvendinger „jeg véd nok, hvad der er det rigtige“, svarede jeg: „men sådan får jeg det altid af moder!“ Også fandt hun, jeg knejsede for højt med nakken, noget, jeg i det mindste til dels gjorde ufrivilligt; den ranke holdning, som flere kunde tage for stolthed, var en arv efter moder. Heller ikke moder syntes ret om sin selskabsdame, der dog her vendte sin elskværdigste side ud. Det behagede hende ikke, at hun kun sjælden så nogen lige ind i øjnene. Adskillige skyer trak således straks op, men alligevel blev jomfru Prehn i huset i 14 år og fik kun alt for stor indflydelse. Kort før hun kom, var vi to brødre bievne satte i b o r g e r d y d s k o l e n på K r i s t j a n s h a v n . Hjemme- undervisningen, mente mine forældre, burde nu have ende, vi var i en alder, hvor skolen var os. tjænligere; og de havde ret, min fantastiske natur trængte til at tøjles, ellers kunde den løbe løbsk. Fader stod gennem bibelselskabet i forhold til professor Jens Møller, hvem han bar megen agtelse for og derfor spurgte til råds i