HammerichEtLevnetsløb

110 h err V alen tiner,“ råb te knægten, „så slår jeg , Gud straffe mig, igen!“ Snart stod der et formeligt slagsmål, og hele klassen råbte hu rra. Men den sag gik up åtalt hen, som næsten alle lignende, sådan var tonen. Kunde sligt ske i timen, kan man let forstå, hvad der forefaldt i frikvarteret på legepladsen. En af de dristigste her var Lerbek, åndsnærværelsen og smidigheden selv, men rå blev han aldrig. Heller ikke jeg var tam og vilde så gærne udmærke mig, det kunde jeg nu bare ikke mellem alle de store. Når vi om vinteraftnerne gik fra skole, blev der ringet og banket på porte og drevet andet uvæsen. Af og til kom det til sammenstød med andre drenge, navnligt med „Tyskerne“ fra P etri realskole. Jeg husker en skarp fægtning ved børsen mellem min broder og mig på den ene side og grosserer B randts sønner. De var mindre end vi, men hele fem mand stærke og fik desuden hjælp af en stor dreng; så havde de også linealer og sparebøsser, hvormed de dængede os. I skolens øverste klasse, hvor jeg rykkede op om efteråret 1822, var tonen bædre, især da et nyt sæt drenge kom ind i den. Den var, som de andre, toårig, men jeg m åtte på grund af min alder sidde der i 8 år og kom endda alt for ung til universitetet. Min op­ førsel var så som så, og der kunde vanke anmærkninger; fliden var derimod ulastelig. Den ene præmie fik jeg ved årsprøven efter den anden, deriblandt en mig kær gave, historikeren F r. Sneedorfs skrifter, og i to år var jeg skolens d u x . Her gjorde min æresyge sit gavn, både den og fliden og samlivet med kamm erater trængte det fantastiske hos mig tilbage og hjalp forstand­ siden fræm. I h i s t o r i e var jeg flink, altid kunde jeg min lektie, fik aldrig under mg, og alligevel læste jeg ikke mere på den, end i de øjeblikke, jeg kunde tilstjæle mig på skolen. Men hjemme greb jeg efter enhver bog, der slog