HammerichEtLevnetsløb

111 ind i det historiske, og det hjalp meget. Læreren, den senere professor V e ls c h ow , var en lærd mand, da han im idlertid var fuldstændigt blottet for historisk ind­ bildningskraft, kunde han ikke yde mig noget. Han hørte os nøjagtigt i lektien, skønt han ikke let kunde blive „fær’ig“ med noget. Og det var så det hele, der blev ikke en gang tale om indøvelse i årstal og navne, som vilde skaffe os løb i dem. Kofods historie, som vi brugte, var ingen lystelig bog til at få forstand af. Det morsomste for os var, når forfatteren gik på stylter og fortællingen lød som vers; Thortsen i sin metrik meddeler et par prøver. E ller når det hed, som følger: „de samlede sig på slottet i Prag, hvor de kastede de kejserlige gesandter ud af v in d u e rn e .................og grev Thurn faldt ind i Østerrig.“ I samme forfatters geografi fortælles, „at Kalkutta talte 600,000 sjæle, hvoraf de halve ere sorte.“ Sådanne ud­ tryk gengaves naturligvis i timerne ord til andet, Velschow kunde slet ikke sætte sig i agtelse; det faldt altid noget svært i en skole som vor, og forgæves bad han os bønligt at sidde roligt. Vi bød ham utrolige ting. En gang rejste en sig midt i timen og fræmsagde et vers af „kong Salomon og Jørgen Hattemager“ : „hvad mener De, herr Velschow, vel om Grækenlands affærer?“ Så tra f han en fjollet matros, Tolie Begklat, stående på kated re t og vrøvlende, når han trådte ind; så os alle liggende på bænken med ryggen vendt imod ham: „å, om forladelse, herr Velschow, vi trode, det var Toile, der kom !“ Han havde, som de, der har kændt ham, véd, noget søgt i sit væsen, noget pænt spidsborgerligt, og det gjorde ham lidt latterlig for os drenge, for hans jævn­ aldrende somme tider med. E fter disputérøvelserne i Lyceum samledes deltagerne gærne til aftensmad hos en af dem, som lå på Borchs kollegium. En aften kom Velschows personlighed her på tale, „du ligger bestemt med nathue på, det ser du