HammerichEtLevnetsløb

114 der kom mig som en luftning i møde fra det dejlige „violblå“ Midlandshav og cypresselunden. I digtersk henseende påvirkedes jeg lige så stæ rk t af Odysseen, som af den mageløse enfold i fortællingerne- i G e n e s is . Og det gik adskillige som mig, vi glædede os ordenlig til de græske tim er og talte med hverandre derom. Året efter min eksamen artium læste jeg på egen hånd flere bøger i Odysseen, og endnu en gang i mit senere liv kom jeg tilbage til den. Vist nok lå det i de gamles vidunderlige kunst og i de storslåede æmner, æmner, der særligt tiltalte mig; men Flemmer udtværede dem heller ikke og gjorde dem lærd kedelige som K rarup , tvæ rt imod oplyste han dem for os. Han åbnede mig øjnene for stammeslægtskabet i vor sprogæt; jeg kunde nok grine med de andre, n å r han stillede ordrødderne sammen: ¿d-vyfariQ, Tochter, dotter, d a tte r “, „/»førø, m ater, Mutter, moder“ , og alligevel gæmme på, hvad han sagde. Han havde også sans for en god oversættelse, gode danske ord, helst almuesord, allerhelst lidt saftige. Det kom især fræm ved Aristó­ fanes’ „skyer“, han modtog da med taknæmmelighed hjælp fra os, som naturligvis rigeligt blev ydet. En sand fryd for ham var nye eder: „fanden heste mig“, „fanden vælte i dine øjenstene“ , „fanden knuse din for­ bandede krop så flad, a t lopper og lus må ligge på knæ under dig“ ; udtryk som h in t fra Nyboder: „ers I nådsens lynende tre kv a rt“ ; indfald som: „skal du drukne dig i vand, som folk drikker af, dit svin!“ Han kunde le, så det klukkede, mens de tre fingre spillede fræm og tilbage på munden: „ja, ja, ja! Og hvad siger De så til a t oversætte det ord, dér stå r: tidligt oppe, ved: oppe, før fanden fik sko p å !“ S v e n n i n g s e n kunde lære selv den m a t e m a t i k , der havde det mindst matematiske hoved, det h a r blandt andre jeg sandet; jeg fik agtelse for det strenge bevis, ja det havde mig endog noget tiltalende. Den gang han