HammerichEtLevnetsløb

Forord, Alt fra min tidlige ungdom af har jeg holdt dag­ bøger og gjort optegnelser med det mål for øje, en gang at skrive m it levnets historie. Mit liv har truffet ind i en stæ rkt gæ rende, en vejbrydende tid , rig på om­ skiftelser, store øjeblikke og dybe fald; dér har jeg været med af min fulde sjæl, grebet ind efter ævne og set mangt og meget på næ rt hold. Lysten til at skildre det, jeg h a r oplevet, er herved naturligvis vokset, og jeg tror, jeg med årene har vundet klarhed over mig selv, så jeg tø r skride til værket. Jeg har i alt fald op­ m untret andre nok til at skrive sit levnet, bør vel derfor også gøre, hvad jeg kan, ved mit eget. E thvert menneske har sin plads i det store hele, som ingen anden kan fylde end han. Om han har ud­ mærkede eller mådelige ævner, står højt eller laft, gør slet in te t til sagen, ti helheden trænger ikke mindre til de små end til de store, lige så vel til vægteren som til statsmanden. Opgaven for en levnetsskildring bliver da: at påvise, hvorledes den, der skildres, er bleven til det han blev, vise hvad han h ar virket og hvorledes den hånd, der leder alle vore veje, også har ledet hans. Det inderste i en enhver levnetsskildring må altid sjælens historie være fra dens spire i de første dunkle rørelser igennem opdragelse og optugtelse til dens falde fræm- vækst. Og med hvor stor kunst end alle tildragelser udad til kan være fortalte, fattes dog det bædste, når den fattes. l