HammerichEtLevnetsløb

118 Det brændende spørgsmål den gang var den k i r k e ­ l i g e k a m p mod rationalismen, åbnet af Grundtvig, Rudelbach og L indberg ved teologisk månedsskrift. Det var Danmarks æstetiske tid. E fter ulykkerne og tab e t af Norge havde de dannede helt ka ste t sig over den side, for a t glæmme al den virkelige usselhed og nød i landet. For dem var det næsten en verdensbegivenhed, da Baggesen og Oehlenschlåger tørnede sammen. Midt i denne tid stak nu en af landets navnkundige skjalde et nyt banner op, Kristus-fanen. Det var noget andet, dybere og højere, der skulde kæmpes om, den tro, man længe havde ment var død og borte. Det blev en g e n n e m b r u d s t i d , og det, der brød gennem, har videre udfoldet sig i folkelig retning; til det knytter vort fræm tidshhåb sig. Kun få, men trofaste fylkedes om banneret, i den store mængdes øjne gjaldt de for „obskuranter, selo ter“ og om taltes kun med hån. Men kampen bruste stæ rkere og stærkere, i året 1825 udgav Grundtvig „Kirkens genmæ le“. Jeg tvivler på, der fandtes nogen s k o l e i Danmark, hvor man hørte g e n l y d af kirkekampen, som i borger­ dydskolen på Kristjanshavn. Det var ikke Lindbergs værk alene, det udgik også fra disiplene selv. Jeg har om talt det nye sæ t, der kom op i øverste k lasse, og b land t dem fandtes flere, som havde varm følelse for hvad det gjaldt om. Dér var L e y , over 3 år ældre end jeg, smækker, høj, næsten udvokset også i åndelig henseende, skønt i skolen en sinke; lære vilde og kunde han kun, hvad der til­ talte ham. T rofast hang han ved Grundtvig, og stiv- heden og det kantede i hans væsen ledte ham til mange yderligheder, Grundtvig var ham ét og alt. Han var hjemme i hans skrifter, som faderen, en Slesviger, allerede tid lig t havde givet ham i hænderne, og ved sin alvor og modenhed, sin sanddruhed, måtte han nød­ vendigvis få ikke ringe indflydelse på os andre. Han