HammerichEtLevnetsløb

122 det var og måtte efter hans tankesæ t blive hans stand ­ punkt under hele kirkekampen. Mig gjorde, som det så ofte hændes, hans tilbageholdenhed kun des mere ivrig. Omsider gik kampen i skolen fra åndens verden over i håndens, det var dog ikke vor skyld, men de andres. F le rta le t i klassen var imod os eller var lige­ gyldigt, og naturligvis forefaldt daglige drillerier. Det tå lte vi en stund og betalte med samme mønt, til det gik for vidt. Isæ r led den mindste og svageste iblandt os meget, Lindbergs svoger Hansen; han var i høj grad pirrelig, og det morede de andre. Så kunde et par store drenge imellem timerne sætte sig, hver på sin side af ham, kysse og klappe ham og i det samme hviske ham en djævel i øret om Lindberg. Han slog om sig, de holdt da på hans hænder og blev ved at klappe ham og sige „du er sød, men svoger er bindegal, svoger skal i rasphuset, svoger skal i dårekisten“ ; de klare tå re r trillede ham ned ad kinden. Dette optrin hørte næsten til dagens orden, det m åtte have en ende. En hemmelig aftale blev truffen, næste gang det skete, vilde vi slå fra os. Syskind, en Jøde, død som overlærer ved den mosaiske skole, sluttede sig til os, harmfuld over de drillerier, også han var udsat for. Hans fader lånte ud på pant, hjemme hos ham var der en udstilling af allehånde, som til en maskerade; og nu m åtte den stakkels fyr, der ellers æstetiserede og spil­ lede på guitar, vise sig på skolen i en luvslidt kjole. „U, din ækle Jødetamp,“ hed det; „det kryber på mig, n år jeg skal sidde ved dig, og så stinker du som en huk af hvidløg!“ Vi derimod talte altid venligt til ham og tog ham i forsvar. Det afgørende øjeblik kom, en eftermiddag stod vi re d e ; da Hansen, der sad på forreste bænk, a tte r skulde holde for, samlede vi os oppe ved katedret, Ley som den stærkeste i spidsen. Han var lige kommen ind ad døren og sprang over horde og bænke med de ord: