HammerichEtLevnetsløb

124 blev det, så vi m åtte næsten slæbe ham af sted. Han gav sig idelig luft i afbrudte sæ tninger og anklagede sig selv b itte rt. „Hvad vil de dog sige hjemme? Min søster synker da i jorden! Hvor det gør mig uendelig ondt! — J a dig — han vendte sig til Holger Tryde — havde jeg nok væntet det af, du hjæ lper mig altid. Men du dér — han vendte sig til mig — det er ædelt af dig; — Jeg h a r syndet for Gud; hvad drukken mand har gjort, skal ædru stå ved! — Og hvis det nu blev min sidste dag? Drukkenbolte arve jo ikke Guds rige! — Hu! Hvad er det? Lygten! Ikke andet! Men den skinner mig sådan i ansigtet. Du vil nok se, bvor fæl jeg ser ud! — Hør, Frederik Hammerich, din fader er jo en af byens 32 mænd! Den lygte må han skaffe væk, ellers gør jeg d e t“ ; han ruskede i den. — „Herre Jesus, Jesus dog!“ — Laurent fik tå re r i øjnene hvert øjeblik. Således gik det, til vi stod ved hans husdør. Skolen havde et bibliothek, nu kunde jeg altså få min læselyst styret. Jeg greb i flæng efter r o m a n e r og slugte dem: v. der Weldes, der den gang var i ry, Mazzarino, den store røver, Cartouche, F lorians fortæ l­ linger. Flemmer mærkede det — han interesserede sig altid for os — og advarede mig, henviste mig derimod til Shakespeare, C ervantes; dér var åndsføde. Også dem hentede jeg da hjem og læste Don Quixote og Hamlet. Den sidste var mig for høj, dog har jeg et stæ rk t ind­ tryk af graverkarlenes samtale, stæ rkere måske, fordi jeg var til stede en gang den blev forelæst for min moder og forelæst godt. Men W a l t e r S c o t t var og blev min yndling. En gammel, ellers ægte københavnsk frue, som bode hos os, tilbragte hele dagen med a t læse i sådanne væ rker; „hvem der dog havde det som hun,“ tænkte jeg med et suk. Det samme kastede jeg en gang hen i jomfru Prehns nærværelse som et løst indfald, og hun bragte det igen op til fruen. Men hvor vred blev ikke den