HammerichEtLevnetsløb

125 gode kone! „Ih du fredsens Gud, og det sagde han virkelig! Jeg har hidtil holdt ham for et pænt, ungt menneske, der passede sig selv. Og nu vil han gøre nar ad en anden, fordi man ikke kan så meget latin og græsk og m alebraisk som han !“ F ader syntes slet ikke om det slags læsning, han kændte kun to a rte r bøger, „lektiebøger og morskabs­ sager“, og morskabssagerne gav han ikke meget for. Han vilde også våge over mig i den henseende, tit ind­ fandt han sig derfor og spurgte, „hvad det var jeg læ ste“. Så kom nødløgnen igen, „mine lektier“, ti jeg frygtede ham ; morskabsbogen var borte, så såre jeg hørte hans trin . „Det var ret, min dreng“, sagde han og gik. Jeg er langt fra at undskylde løgnen. Men fader med al sin ømhed bar sig ikke ret ad, ham fattedes nøglen til det sjæleliv, der rørte sig hos hans børn. Til vor udvikling var, hvad han kaldte morskabslæsning en ren nødvendighed, og han kunde ikke her skælne mellem vraggodset og det gode. Det har gået mig som Aug. Thierry. W alter Scotts romaner har gavnet mig mere og bædre sa t mig ind i den svunde tid, end lærde af­ handlinger, så han hører med til mine læremestre. I øvrigt var da romaner ikke min eneste læsning, også mangen god rejsebeskrivelse og mangt historisk skrift har jeg i hine tider læst og tilegnet mig. Hjemme tegnede det im idlertid ikke for godt, m o d e rs tilstand vilde slet ikke ændre sig. I kirke turde hun ikke komme, det var hende et umådeligt savn, også de små aftenselskaber hørte op; i enlighed måtte hun søge sin trø st ved harpen eller pianoet. Vovede hun sig en enkelt gang ud, m åtte hun gå skridt for skridt, så folk vendte sig om efter hende. Endnu kunde hun tåle at køre i den fri luft eller lade sig ro omkring på kanalerne;