HammerichEtLevnetsløb

127 væsen tiltalte mig alligevel; vred på hende kunde jeg ikke blive. Moders sidste årsdag kom, 13de maj 1823, jomfru Prelm vilde festligholde den efter tysk skik og fik de to unge piger fra Fåborg med. Man klædte sig i hvidt: den ene, med røde sløjfer og sløret bag ad nakken, skulde forestille „Vergangenheit“ ; en anden med blå sløjfer forestillede „Gegenwart“ ; den tredje, jomfru Prehn selv, tilsløret og med grønne sløjfer, forestillede „Zukunft“ . Således tråd te de om formiddagen ind til moder i dag­ ligstuen og fræmsagde et tysk digt i den dybtfølte stil. Yi stod og så til, moder var overrasket og kændeligt forlegen; fader vidste i førstningen slet ikke, hvad han skulde sige, senere talte han aldrig om det optrin uden med et vist smil, som jomfru Prehn tog ham meget ilde op. Hun havde med utrolig flid ledet indstuderingen, fandt deklamationen udmærket og havde væntet a t gøre en stor virkning. Dag for dag gik det nedad med moder, så hun kunde nu ikke engang tåle, at jeg læste for hende; hun led af hovne kirtler, kortåndethed, tilsidst vandsot. Efter­ retningerne fra Nolde om den gamle moders tilstand lød så nedslående og tog kændeligt på de svage kræfter. Ikke des mindre lod hun sig hver formiddag lede over til sin sofa i dagligstuen, og da det ikke længer var muligt, lod hun sig bære.Dér sad hun mellem blom­ sterne, roser, gyldenlak, geranium, i sin renlige, snehvide morgendragt, med blege kinder og læber, næsten som en levende død. Hun anede, hvad der m åtte komme, og talte derom til sin mand: „men jeg står i Guds hånd, døden frygter jeg ikke. Har du vel nogen sinde mærket andet på mig, Hammerich?“ Af og til kunde hun lægge hånden på mit hoved og se længe på mig, eller også sige: „vil du ikke gærne være en god dreng, F rederik !“