HammerichEtLevnetsløb

2 I én henseende kan ingen hædre skildre et menneske, end mennesket selv, og i en anden henseende er ingen mindre dygtig dertil, end netop han; jeg ha r en stæ rk følelse af sandheden heri. Glæden ved a t vinde klarhed over mig selv og Guds førelser mecl mig ha r kæmpet med uhygget, når man skal ligesom sidde for spejlet, ideligt sysle med det kære jeg, og hvorledes det re tte st stilles fræm for folk. Det er aldrig let a t skildre noget oplevet med fuld sandhed. Gærne går det med spejlbilledet i mindet, som når træerne spejle sig i den stille skovsø, så det bliver skønnere end virkeligheden; det kan im idlertid også blive grimmere, ja blive et sandt vrængebilled. Den, der nu skriver sit levnet, kan staffere sit jeg kønt ud og re t kæloje med det, gøre meget væsen af tusind småting; men han kan ogsaa godt give det en pukkel på ryggen, et skæft ansigt, det er f'. eks. Avgustins storslåede selv- bekændelser ikke helt fri for. Den re tte midtvej vilde være ros, hvor der skal roses, og dadel, hvor der skal dadies; des værre er den svær at træffe. P å den ene side står den åndelige blufærdighed, og på den anden et hensyn til folks dom, der, imod ens vilje, sniger sig med alligevel; man vil så nødigt klæde sig af i andres påsyn. Det, jeg har tra g te t efter, er, a t se mig selv i sand­ hedens lys, og som følge heraf få mig paa tilstrækkelig afstand, så jeg kunde fortælle om mit liv, som var det en andens. E t uomgængelig nødvendigt vilkår herfor var, at in tet af disse meddelelser kom ud før min død; og det har jeg lovet mig selv. Ikke des mindre er hvad jeg tilsigtede ikke lykkets; ingen føler det bædre end jeg i dette øjeblik, da j*eg afslutter med det spørgsmål: men tog du dig da virkelig så godt ud, som man skulde tro efter billedet, du har tegnet? Nu — jeg ha r gjort m it bædste og véd, det har været mig en samvittighedssag. Jeg skulde foruden mig selv også skildre en mængde andre, jeg havde trå d t i forhold til; måske enkelte af