HammerichEtLevnetsløb

128 Fø rst sidste dag, hun levede, d. 28de juni, m åtte hun holde sengen. Hun lå stille hen , famlede med fingrene på lagenet og talte stundum i vildelse; jeg græd, og dog kunde jeg i det samme smile over de underlige, forvirrede ord, der kom fra hende. Hen ad m idnat drog hun sit s i d s t e s u k i samme kammer, hvor fader døde 29 år derefter; det opstigende vand havde kvalt hende. Vore senge var flyttede over i dagligstuen til gaden, næste morgen sagde fader os, hvad der var sket, og vi græd: „vi vil sørge,“ sagde han „men ikke som de, der in tet håb h a r!“ Med sin vanlige ro ordnede han alt, os sendte man ud til onkel Kaufmanns, der lå på landet ved assistenskirkegård. Hvor letsindig er dog ikke b a rn en a tu ren ! Ingen kunde elske sin moder højere end vi, og alligevel legede vi med de andre drenge, stim ende og støjende, og spil­ lede kav; jeg med, skønt jeg snart skulde fylde 14 år. J a jeg styrtede mig i legen dobbelt vildt, for a t glæmme det tryk af sorg, som hvilede på mig. Student F rederik Boesen, der gik under det navn „poeten“, var forlovet med et søskendebarn af mig og ude med hos Kaufmanns. Ham blev vi vrede på over en småting, drillede ham og truede at sætte ham i „politivennen“. Om aftenen kom fader og hentede os, „hun gik ud som et lys, der flammer op, for a t slukkes,“ sagde han. Sam talen faldt på de afdødes tilstand, på syner, drømme, anelser, og den historie, jeg har fortalt om min læ rer Holt, kom også på bane. Dagen efter tråd te jeg ene hen til den døde, nu frygtede jeg ikke længer et lig. Jeg så hende ind i ansigtet, stod med hendes kolde hånd i min og græd bitterligt. Hvor nær var jeg ikke kommen hende netop i den senere tid, når vi læste sammen og følte sammen! Og nu denne pinende tom­ hed i min sjæl! Det var som jeg aldrig skulde blive glad mere i verden.