HammerichEtLevnetsløb

129 E t sto rt følge fulgte hende ud til graven på assistens­ kirkegård, også vi var med. Og jeg — atter letsindig midt i smerten — kunde ikke undertrykke en hemmelig glæde over den lange, sorte sørgekappe; nu lignede jeg jo en af de voksne. Det afgørende øjeblik kom. Kisten, dækket med blomster, blev firet ned i graven, og med en dump lyd faldt jorden på låget, tre gange; hendes yndlingssalme lød: hvo véd, hvor nær mig er min ende, blæst af basuner. Da for det mig gennem hele legemet, alle fibrer, alle nerver dirrede, ja selv den faste ben­ bygning med; det var mig, som tonerne vilde opløse det inderste i mig. Og mens jeg stod dér og stirrede ned i graven, gennemrystedes jeg af tanken om død og dom og opstandelse. Det var første, ikke sidste gang, basuner ved graven greb mig så mægtigt. Kun lidt over 46 år gammel blev moder, men hvor rigt havde dette korte liv dog ikke været, rigt på kær­ lighed og glæde! Det blev, som en af veninderne skrev i hendes stambog: en vandringssang til harpen. Fader gæmte trofast på dets minder, og selv hendes ringeste efterladenskaber var ham en skat, der ikke uden ved højtidelige lejligheder turde vises fræm for os. Hans tanker vendte ideligt tilbage til hende, når han vågede og når han drømte. Indbildningskraften var ellers ikke stærk hos ham, og langt snarere var han for ædruelig end for fantastisk. Men hans kone havde vist sig for ham efter døden: det holdt han på, det nedskrev han, deri lod han sig ikke rokke. En nat, to år efter hendes bortgang, ved midnats- tide, stillede hun, fortalte han, sig ved hans højre side og nævnede ham to gange højt ved n av n : „Hamme- rich, Hammerich!“ Han vendte sig da i sengen og så hende, klædt i strålende hvidt, med to småpiger, der ligesom i en leg svævede om hende; han tog dem for hendes afdøde børn. „Jeg véd“, sagde hun, „at du har nok at gøre med at passe på begge vore drenge! Bliv 9