HammerichEtLevnetsløb

130 kun ved dermed, så skal det vel lykkes og vi alle samles igen!“ Han tænkte: er det en drøm eller et syn, og vendte sig til venstre side; var det en drøm, mente han, vilde han så in tet se. Men strak s så han hende også dér. „E r det dig, M agdalene?“ udhrød han, idet samme forsvandt synet. Og dette syn, denne drøm — jeg véd ikke, hvad jeg skal kalde det — hvilket forklaret lys spreder det ikke både over ham og hende? Også for mig var tanken om hende nærværende, den greb ind i hele mit liv, og kom der afgørende øjeblikke, kunde jeg sukke: „o, hvor­ for h a r jeg dog ingen moder m ere?“ Jo ældre jeg bliver, des mere trø st h a r jeg af hendes billede; stå og se på det og kalde minderne tilbage! Og håbet, det salige håb! A tter mødes og tale sammen i lyset om svundne dage og hans førelser, der lader nåde gå for ret! A tter synge sammen dér, hvor hendes harpe h a r fået de nye strenge! F ader kunde efter testam en tet siddet i uskiftet bo, alligevel skiftede han med os og lagde os vor mødrene­ arv i al hemmelighed til side. Det havde sin grund i hans strenge samvittighedsfuldhed, der gik så vidt, a t når en af os havde fået en gave til fødseldagen, skulde den anden til sin fødselsdag nøjagtigt have en af samme værd. Kunde det ikke lade sig gøre, efterbetalte han den, der fik mindst, selv indtil m ark og skilling. En måneds tid efter moders død gjorde vi en rejse til Møen og Sydsælland. Første gang så jeg Gisselfelt, Valdem ars-tårnet og klinten i al sin vidunderlige skøn­ hed, det hvide bjærg, det blå hav, den grønne skov, bækken med sine småfald og kapellet. Jeg var ellers noget tankespredt undervejs, fordi de ufrivilligt digtende drømmerier kom over mig og ikke slap mig. Det var under den græske frihedskrig, den greb mig, Nygrækerne var jo Hellenernes børn; og alle de billeder af den, jeg kunde få fat på, havde jeg købt og