HammerichEtLevnetsløb

132 n år lian skulde tage en ra sk beslutning eller træde offenligt op. Det gjorde hun sig lystig over, „og så fylder han hele hu set med snak og bøger om den gyldne å re !“ Den sidste nat, da hun skulde våge over moder, var han kommen, sagde hun, og havde givet hende „kuk­ kassen“ a t more sig med. Han stod hver dag, fortalte hun videre, for spejlet og sagde: „ja, folk kan nok se, jeg ho ld t af min kone, jeg falder stæ rk t af! Se bare!“ Hermed strøg han sig om kinderne. „Men til et skelet vil jeg dog ikke blive for hendes sky ld ! Derfor vil jeg også- hver dag have min kop chokolade.“ Kændeligt nok var det overdrivelser og fordrejelser af faders svage sider. Ikke sjælden forefaldt hæftige s a m m e n s t ø d mellem dem. Hun lod da gærne, som hun fik ondt, greb et glas vand med dirrende hånd, og skaffede sig luft i en­ somheden eller i vort påhør, „Ak, mine kære venner i det fjærne Hamborg og Holsten, hvor de dog har for­ dærvet mig med al deres uendelige kærlighed og den virak, de strøde for mig! Die Ideale sind zerflossen! I denne kolde verden er a lt mig nu så mørkt, og I véd, børn, en stille gråd forlader mig ikke le t!“ Og så græd hun. — „Tror han, han kan være som han vil imod mig, der altid af sand kærlighed, og ikke for den lave for­ dels skyld h a r styret hans hus? For mig såmænd gærne! Verden er stor nok, og vi ha r været den længste tid sammen, herr grosserer! Der er 1000 og atter 1000 af hans familje, som med kyshånd vil gøre hans vilje!“ Fader gik op og ned og snakkede med sig selv. „Ja, jeg sagde hende også besked! Hun med sin Tiedges Urania! (et digt, hun meget yndede). Det skal nu altid være sådant noget: „empor“ ! Skulde jeg lade mig spille på næsen og behandle å la hundsk af min hus­ bestyrerinde? Nej, det skal aldrig i evighed ske! Her skal skabet stå, og dermed punktum !“ Jeg tror, vi børn i grunden fandt, jomfru Prehn havde mest ret, så