HammerichEtLevnetsløb

136 uro nok i den lille sjæl, n å r samvittigheden kom. Og den kom alt for sjælden, det var endda det værste. Med konfirmationen tråd te jeg ind i den m indre elskværdige tid, man gærne kalder l ø m m e l å r e n e . E t søskendebarn af mig, Adolf Petersen, søn af min moster i Sønderjylland, opholdt sig denne tid i København, hvor han lagde sig efter matematik. Han blev et dygtigt menneske og døde som professor ved observatoriet i Altona. Han bragte nu nyt med fra tyske universiteter, fortæ llinger om burschelivet, studenterviser i mængde; dem samlede og afskrev jeg. At røge tobak, selv skrå og snuse, havde jeg læ rt af mine kamm erater uden faders vidende. Og nu var jeg en bel karl, spillede ko rt og spaserede med ham om søndagen, når folk mylrede ud til F rederiksberg; en drabelig Ziegenhajner havde jeg fået mig og pibe i lommen. Hvor jeg sværmede for det frie, friske liv! Det klang virkelig efter noget for en 15 års dreng, og min stemniüg lignede den, Göthe ba r givet ord i sin Faust, når han skildrer mylret af store skoledrenge, sol­ dater, tjænestepiger og spidsborgere, der en påskedags aften ile gennem porten ud i det grønne. Jeg havde fået indtryk af studenterlivet fra regensen, hvor vi af og til kom hos vore gamle lærere, Balsleverne. Den gang stod det endnu i blomster, tarveligt var det vist nok, hvide vægge, umalede møbler, men lystigt også. Hver aften samledes man om det gamle træ i gården og sang, hyllet i røgskyer, en vise om, „herrerne i åndens rige“ ; den ene regensdigter stod op efter den anden. Det var nu mit ideal. Jeg ser mig endnu vandre om i mit kammer om aftenen med piben i munden — fader tillod til sidst dens brug —, velbehagelig og stolt be­ tragtede jeg min skygge på gulvet; jo den tog sig ud! Mit Männern sich geschlagen, mit Weibern sich vertragen, und mehr Kredit als Geld: So kommt man durch die Welt!