HammerichEtLevnetsløb

3 dem endnu vil være i live, når denne min levnetshistorie ser lyset. Uvenner har jeg haft, dem undgår ingen ærlig mand, jeg tro r im idlertid, der ikke er blevet noget b itte rt nag mod dem tilbage i mit hjærte. Over for andre h a r jeg i alt fald, som over for mig selv, stræbt efter den rene, usminkede sandhed, skønt jeg véd, den heller ikke her er nået. In te t hovedtræk i billedet af mit liv skulde fattes. Store huller i min hukommelse eller optegnelserne har jeg nu vel ikke stødt på, derimod nok på ting, der ikke stod for mig i klare, faste omrids, fordi de blot havde efterladt en stemning. Når fotografen på sin plade undertiden h a r fået et slags skyggebilleder i steden for gående, kørende, ridende grupper, må han eftergå pladen nøje og ved kunst bøde på hvad der fattes. Således h a r og jeg m åttet bære mig ad : nøje eftertænkt stem­ ningen og hvad der lå i den og fået det fræm, der lod sig få frem. Enkelte gange kan jeg have flyttet en oplevet be­ givenhed fra det sted, hvor den egenlig hørte hen, til et andet, hvor den hædre passede i sammenhængen. Af og til må jeg desuden have husket fejl, det kan ikke være anderledes, og der er omstændigheder, jeg, navnligt af hensyn til andre, har gået lettere hen over. Jeg indfører gærne mig selv og andre talende, det giver friskhed i fræmstillingen. Og her har jeg nu, oftere måske end man tænker, ordrette, på stedet gjorte optegnelser til hjemmel. E r dette ikke tilfældet, husker jeg i det mindste tydeligt, hvad en samtale drejede sig om, så dens form kun i enkeltheder er frihåndstegning. Har ikke Herodot, Snorre, alle store sagamænd tilladt sig lignende friheder, uden derfor at måtte høre ilde? Overalt, jeg gentager det, har den sanddru opfattelse af tingene været det, jeg sigtede på. Selv har jeg haft glæde, idet jeg i ånden genlevede de henrundne dage, og ikke lidet, der før stod dunkelt l*