HammerichEtLevnetsløb

139 løvrigt var jeg flittig, des mere, jo nærmere jeg rykkede eksamen artium, og fader skaffede mig med glæde al den hjælp, jeg kunde trænge til. Thortsen gav mig private tim er i mit svageste fag, latinsk stil; når jeg kom til ham, tra f jeg dér gærne hans venner, deriblandt Lorens Kilde, Povl Møller og digteren Hertz, endnu en ukændt størrelse. Jeg havde læst i Holtys levnet, hvor­ ledes han, når han gik i seng, bandt sig en sten om armen; så vågnede han ved hver drejning i sengen og sov ikke over tiden. Det samme gjorde nu jeg, tit var jeg oppe klokken fire, fem, mens gaden endnu var tom og kun en enkelt arbejdsmand med sav og økse gik på arbejde. Var jeg overlæst, gik jeg en god tur, helst ud på Langebro, min gamle yndlingsvej, eller omkring i havnen. Jeg havde altid haft lyst til saltvand og søliv, og nede på skibspladserne mellem pakhuse og kølhalede fartøjer stod jeg mangen god stund, indåndende luften af tjære, og lyttede til m atroserne, når de „braste munden på firkan t“ og slog skæmten løs. Det kunde selv fare igennem mig: „men du er dog egenlig skabt til sø­ mand!“ Afgangseksamen ved skolen blev jeg færdig med om sommeren 1825, og alt gik godt. Til efteråret skulde jeg underkaste mig artium, skønt jeg næsten fejlede ét år i de fastsatte 17, en bevilling tillod mig det. Fader tog os derpå med på en lille rejse til Nordsælland, Helsingør og Fredensborg, hvor jomfru Prehn stødte til og re t var i strålende lu n e ; hun havde fundet en herre, der gjorde kur til hende. Men jeg følte mig usigelig mat, led af en voldsom hovedpine, og så snart vi kom hjem, m åtte jeg søge sengen; det var en ty f u s f e b e r . I to måneder led jeg af den, og da jeg kom mig, havde jeg m istet hele håret undtagen en lok bag det ene øre, den var im idlertid bleven grå. Jeg havde læst en del