HammerichEtLevnetsløb

140 om Araberne i Spanien, og billederne fra bin tid svævede for mig under sygdommen, jeg tænkte ordenligt på at fæstne dem i et digt om slaget ved Tolosa; så dristig var jeg nu bleven. Jeg må omtale den mand, der skaffede mig sund­ heden igen, den gang som oftere: dr. S tr ø m . Det var i flere henseender en mærkelig mand af den gamle verden, en af de sidste, som endnu gik med pisk i nakken og pudder i håret. Udmærket dygtig som medi- siner var han , men hans lyst var igrunden kirurgien, som han næppe forstod sig sønderligt på; en byld, en bulden finger, en lille forvridning kunde sætte ham i det bædste lune. Han var godmodig i høj grad, en menneskeven, der ofrede sig for de fattige, kun m åtte de ikke lede ham op om morgenen, for da var han gnaven; vore piger blev ikke glade, nå r de skulde derhen ved den tid af dagen. Vi holdt ellers af den meddelsomme, venlige mand, der talte livligt om alt, skønt han stammede lidt. En gang, da jeg var i bædring, faldt talen mellem fader og ham på bønnen, og der udspandt sig et længere ord­ skifte. „At bønnen“, sagde dr. Strøm , „skulde kunne bøje forsynets vilje, nej, det er noget, jeg aldrig kan give medhold! Forsynet h ar sine vise planer med naturens indretninger og styrelsen af det hele, som vore ønsker og bønner ikke kan virke ind på. Men for vort eget sind har bønnen vist nok stor betydning, da den kan lære os både tålmod og lydighed.“ „Skade k u n “, føjede han til med et lille smil, „at de, der tænke som jeg om bønnen, ikke ju st er de flittigste til a t bruge den !“ Jeg kom ikke ud af stuen før hen imod den tid, artium begyndte, og fik derfor lov til a t underkaste mig den særlige eksamen ved nytår. I mellemtiden turde jeg også gå på forelæsningerne til anden eksamen, så jeg kunde forberede mig til denne.*