HammerichEtLevnetsløb

144 af det års Russer med den agtpågivenhed fulgt en fore­ læsning som denne. F ader så det ikke ugærne og støttede det på sin vis. Han gav mig Beckers verdenshistorie til mit lille bibliotek og ta lte tit om historien. Når man kommer i den anden verden“, sagde han, „og dér træffer Napo- leon eller Sokrates, må det være højst interessant, at vide noget om dem og hvad de har gjort.“ Jeg smilede naturligvis og gjorde løjer dermed, spurgte, „om det så ikke var bædst a t tage Kofods historie med i lommen der op“ . „ J a “, sagde han og tog sig en pris, „le du kuns, herr studentmagersvend, og stå dér og p at på dine stakkels negle — en vane, jeg havde —, men bliv bare ved at studere historie! Det er sandelig et nyttigt fag, det har jeg også i sin tid haft meget tilovers for“. Når jeg blandt andre forelæsninger, der ydede mig noget, nævner Thorlacius’ romerske antikviteter, er det, fordi også de kastede lys over et historisk æmne; jeg fik her anelse om, hvad en rejse til Rom var værd. Hos S i b b e r n fulgte jeg, trods min unge alder, godt med i hans psykologi. Han gav mig et blik ind i sjælelivet og dets gåder, og af og til kunde han selv ud tale tanker, jeg har gæmt på. Således hans udvikling af fantasi og fantaster. „Det forekommer os undertiden , som om hele vort liv var tilin te tg jo rt“, sagde han, jeg anede den dybde, der lå i disse ord, og skulde snart gennemleve sådanne stemninger. I det hele var der en grundighed, naturlighed, oprindelighed i hans granskning og person, som uvilkårligt v irk ed e ; man mærkede, han gav os af hvad han selv havde levet. Senere, da jeg blev mere moden, fik han ingen ringe indflydelse på gangen i min udvikling. Hans allerede den gang påfaldende særheder blev ikke misbrugte, vakte heller ikke forargelse; man morede sig over dem og holdt lige meget af ham. En dag gik en af mine venner — husker jeg re t nuværende biskop