HammerichEtLevnetsløb

145 Martensen — bag ved ham og iagttog ham. Han stand­ sede ved F rue kirke, så på u ret og sammenlignede det med sit eget, så snakkede han med sig selv, idet han talte på fingrene. „Først skal du derhen, så skal du derhen, og så skal du derh en ! Ja, du har grumme meget at gøre!“ Og ilsomt truntede han af. På Russe-fore- læsninger kom han let i harnisk over tilhørernes op­ førsel og holdt så en tale, som kunde ende med de ord: „ja, mine herrer, de er re t nogen drenge!“ En gang så han ved eksaminatorier den ene smutte ud af salen efter den anden. „Jeg vil dog se, om jeg ikke kan sætte en pind for det!“ Han flyttede sin stol hen for døren, snub­ lede undervejs i ivrigheden, rejste sig igen og tog plads dér; og nu så man ingen rømningsmænd mere. H. C. Ø r s t e d s fysik rørte ved genstande, som lå mig nær, trods min naturhistoriske uvidenhed, og jeg hørte med glæde disse lige så åndfulde som troskyldige fore­ læsninger. Den vel kændte tildragelse indtraf da også det år, den med nålen, der skulde men ikke kunde svømme, og Ørsteds barnlige, næsten glade forundring: „nej, der sank den!“ Foredrag som de om verdens til­ blivelse, magnetisme og elektrisitet, om klangfigurer, har hos mig efterladt blivende indtryk. Og hvor glædedes jeg ikke ved hans varme følelse for modersmålet, ved mangt nydannet ord, hvori et ægte snille åbenbarede sig! Jeg var ikke blandt de tilhørere, der gjorde sig lystige over dem. Hjemme var jeg flittig, og fader, altid omhyggelig hvor han kunde skaffe hjælp, gav mig Svenningsen til manuduktør i matematik og astronomi. Så kunde jeg sam tidigt med de andre Russer tage f i l o l o g i k u m og f i l o s o f i k u m og var, til stor glæde for ham, mellem de indkaldte. Det fag, jeg derpå valgte, blev t e o l o ­ g ie n , mine forældres ønske gik hånd i hånd med egen tilbøjelighed. 10