HammerichEtLevnetsløb

151 mig over de gamle l a t i n s k e s a lm e r og bragte en lille samling i stand, jeg siden som professor har haft gavn af. Jeg havde nu re t fået smag på bøger, så alle mine lommepenge gik til dem. Oehlenschlågers vigtigste a r­ bejder købte jeg, Gothes værker m åtte jeg også have; Schillers brød jeg mig mindre om; hans hang til det alt for følelsesfulde stemmede ikke med min nordiske natur, og så hørte jeg hans hjærteudgydelser idelig og idelig fortærskes af jomfru Prehn. Af Gothes digte havde navnligt F a u s t grebet mig straks, skønt jeg kun lialft forstod den, men jo ældre jeg blev, jo mere jeg selv ' higede og tørstede efter at gå til bunds i tilværelsens dybder, des kærere blev den mig. Den, ligesom Aladdin, har jeg så godt som kunnet udenad. Fader gjorde længe og hårdnakket modstand, når jeg talte om at købe Gothe. I brødremenigheden hørte dennes skrifter til de forbudte bøger, og pastor Munter, hvem fader bar stor agtelse for, „havde“, sagde han, „slet ikke sådanne sager blandt sine bøger.“ Jeg var im idlertid ihærdig og gik af med sejren. Nu kunde han heller ikke længer forbyde mig at svømme, Ley holdt mig i et tov og lærte mig det på skibspladserne på en åben flåde. Det var hin tids bade­ sted. Så tog vi og andre kammerater en båd og tum ­ lede med den lystigt omkring i Kallebodstrand og havnen. Hvor det var en fryd at sidde til rors med åren agterud, mens båden kløvede bølgerne; det kændte den gang ikke mange af Københavns ungdom. I sundet kom vi der­ imod aldrig, fordi toldbodbommens åbning kostede for mange penge. Fader turde jeg intet fortælle derom for alt i verden, det vilde voldt ham de tusind ængstelser; a tter måtte altså nødløgnen og Jesuit-moralen hjælpe, men deu oprindelige sandhedsdrift i mig var bleven stærkere, og jeg rødmede over mig selv. Det muntre s ø l iv , spasereture på Kvintus og ved flådens leje, udsigten fra toldboden vakte barndomsdrømme