HammerichEtLevnetsløb

152 igen. Havet, „denne vugge for Danskens manddom“, havde dog en uendelig lokkelsens magt over mig! Midt i en tid, hvis sløvhed jeg alt for tit følte, stod livet der ude mig som idealet, denne daglige kamp med farer, selv i den dyheste fred. Og jeg er ikke den eneste teolog, hvem det har gået så, man huske blot på biskop Balle! Det var, som sagde det inden i mig: „bliv sø­ k ad e t, det er ikke første gang en studen t er bleven kadet! E t par år kun, og du er jo endnu ung n o k !“ Der kom øjeblikke, da jeg, 17 år gammel, endnu som et barn kunde lege med den forestilling; man skulde næppe tro det muligt. Jeg satte mig ved en rask rindende bæk, smed markblomster og træ stykker ud i den, tænkte mig ved dem skibe, engelske og danske, i kamp, og mig selv som fører for det danske skib. Hvo, der først slap igennem vandhvirvlerne, var den sejrende. Den leg gentog jeg og tog varsler af den, jeg h a r også senere i livet grebet mig i en vis varselstro, den m åtte vel ligge i blodet. Havde m it skib nu vundet prisen de fleste gange, vilde jeg få m it ønske opfyldt og blive sø- offisér; så stod det for mig, og jeg kunde stille glad sige til mig selv: „se, dér vandt du dog!“ Men varslet slog fejl, og det var godt. Min digterske stemning ved søen og dens æventyr gøglede for mig, som vilde jeg være dygtig til a t tage kampen op h ist ude, jeg, hvis ånd har mere hjemme i studerekam ret end i virkelighedens verdeu. Jeg førte de drømme heller ikke videre, gjorde in tet skrid t dertil, ja nævnte end ikke derom for noget ældre menneske. I en anden henseende, til lands, fik jeg dog de krigerske lyster på en måde tilfredsstillede, da jeg trak s t u d e n t e r u n i f o r m e n på. Den klædte mig, og jeg blev en efter korpsets lejlighed re t dygtig soldat; derfor tog man mig til underoffisér, og jeg h a r været med at tillæ re nuværende biskop Martensen. Studenternes m ands­ tug t var ellers ikke a t rose, for ikke re t længe siden