HammerichEtLevnetsløb

156 ry tter, så karlen kaldte mig „en farlig jen til a t rid ’“. Han passede hesten godt, jeg havde desuden lovet ham al udkradsningen af min pibe, og han satte pris på „at have en hitte tohak i kæften.“ Kun én ting udbad han sig, at jeg „for varlig med det sølle øg,“ han var Jyde. Tante K ristjane Salling var et ra rt, natu rlig t men­ neske, munter, godmodig og troskyldig. Børnene, alle yngre end jeg og ikke sønderligt opvakte, kunde ikke yde mig noget, deres sværmeri var fuglereder og flyvende drager. Huset var a lt andet end ordenligt og hyggeligt og ammestue og bleer spillede sin store rolle. Onkel Salling var endog lige fræm urenlig, når han sad og spiste i nattrøje, underbukser og uden strømper, og så savlede han. Da hun blev gift, var hun halvvejs barn, forstanden var nu ikke hendes stærke side, og ved sin nidkærhed som præst, sin altid salvelsesfulde tale fik han straks magt over den unge kone. Hun lod det da gå, som han fandt for godt, et let sind h a r hun altid haft og glæmte snart alle de grundsætninger for en hus­ holdning, „mama“ hjemme havde indp ren tet hende. Jeg kom ju st ikke med store tanker om min onkel, jeg vidste, han drev det hernhutske væsen på spidsen. I øvrigt er der stor forskel mellem det og den egenlige mørke pietisme; Hernhuterne h a r endog en vis for­ kærlighed for godmodigt skæ lmeri, og deres metode for „genfødelsen“ er en hélt anden. Zeuthen havde fortalt en del om ham og hans stilling til Grundtvig. Salling vilde gærne stå på god fod med en så fræmragende mand i kirken, men havde in tet held med sig, Hern­ huterne var slet ikke efter Grundtvigs smag. Da Budel- bach en gang ønskede, han skulde lade sig høre i Frelserenskirke, svarede Grundtvig ko rt og streng t: „nej! jeg vil ingen hykler have på min prædikestol!“ Heri tro r jeg dog, Grundtvig gjorde ham uret. De mærkelige blandinger af ondt og godt i min onkels sjæl træffer