HammerichEtLevnetsløb

159 kunde jeg dog fuldt vel tilegne mig, hvad han vidnede om den brede vej, og påskønne hans nidkærhed. At han på sin vis trode, hvad han forkyndte, tvivler jeg ikke på. Hver søndag eftermiddag holdt han „stund“, som det hed på K ristjansfeltersproget, i den gamle præstegård, rund t i hans sogne var det en vækkelsens tid, og de strømmede til præstegården. Selv fra Fyn og Jylland kom mange tilhørere, ti han havde et ikke ringe navn som „opvakt p ræ st“. Der var sandelig noget at lære i Vonsild. Men på den anden side også meget at vogte sig for, det så jeg klarere dag for dag. Den a rt fromhed var ikke altid af sund rod. Idelig talte Salling om „de store opvækkelser bland t alle aldere og klasser, så han snart ikke mere kændte tallet på de til Herren om­ vendte.“ „Og allermest,“ sagde han, „rørte det mig, når børn på 9, 10 år kom og med tå re r bad mig sige dem, hvorledes de dog skulde blive frelserens bø rn .“ Det foreholdt han nu „lille, rare K ristjan“ og „lille, søde K ristine“, hans egne, ældre og yngre, bø rn ; de skulde bringes til den samme erfaring af „frelserens blodige nåde.“ Kørte jeg med ham uden for sognet, var vognen fuld af tra k ta te r; så snart han. blot så et menneske i nærheden, strøde han dem bogstaveligt ud for vindene, tit en hel bunke på én gang, som så splittedes ad til alle hjørner. Talte jeg herimod, svarede han : „ja, det forstår du endnu ikke, lille gode Frederik, du er for ung og ha r ikke den sjæleerfaring, som vi ældre! Men Jesus, min Jesus vil nok en gang lukke dine øjne o p ! Se dog bare, hvor han dér løber efter et af skrifterne! Nu fik han det!“ Ved et senere ophold i Vonsild gik min broder og jeg en aften en tu r med ham, en dreng inde på marken fløjtede en lille uskyldig vise. „Hvem i al verden kan det dog væ re?“ sagde Salling, „det, han synger, er jo