HammerichEtLevnetsløb

160 ingen salme, og ethvert barn i Vonsild véd, hvor jeg har advaret dem for de viser!“ Og han for over hegnet ind på marken efter en sådan ugudelig krop. „Ja, tænkte jeg det ikke nok ! Han er ikke her fra sognet.“ Nu kom det ikke mange dage efter på tale ved bordet om de sange, der for tiden var de mest yndede i København; tan te og børnene vilde så gærne høre dem. „Nej,“ sagde han, „Janemor, aldrig skal en så gruelig forargelse udgå fra mit hus! Hvormed holder en ung vel sin vej ren? Ved a t holde sig til dit ord, H erre!“ De blev ved a t bede, og omsider tillod han det, når bare ingen fik det a t v id e ; skinnet var hovedsagen. Vi kørte da hen på et afsides sted, dér kunde min broder og jeg synge så meget vi vilde. Og dér sang vi arier af Kong Salomon og Jørgen Hattemager, fædrenelandske og Bellmanske sange, og han lo med af hj ærtens grund, n å r det var en morsom en. Næste dag sad tan te småleende og fo rtalte: „man sagde i byen, præstens havde nok været lystige i går ude på m arken.“ „Hvad er det, du siger, m o r?“ råbte han, så hun blev skræmmet og tav. „Lystige!“ vedblev han. „Tænkte jeg det ikke, forargelse altså alligevel! Å jeg er ulykkelig, i et eneste øjeblik ødelægges mange års arbejde i H erren!“ Vi talte ren t ud med ham, dette væsen gik vel vidt. „Alt, hvad I gøre“, sagde han , gører det i vor Herres Jesu navn! S tår der ikke således skrevet? Og nu spørger jeg eder, kære unge venner: kan man danse i Jesu navn, kan man synge viser i Jesu navn, kan man spille ko rt i Jesu navn?“ „Men onkel,“ sagde min broder, „kan man da knappe bukser i Jesu navn?“ Alle indvendinger nyttede im idlertid ikke. E thvert sundt menneske, der kom i dette hus, m åtte få modbydelighed ved en sådan adfærd, adskillige af dens frug ter blev heller ikke lystelige. Næppe var Salling død, før huset genlød af sang og klang, og nogle af børnene mislykkedes.