HammerichEtLevnetsløb

162 følte mig ved et rask ridt. Al stueluften blæstes bort, ungdomsfrisk og ungdomsmodig søgte jeg mennesker og færdedes mellem dem ; jeg var selv bleven som et nyt menneske. P ræstelivet b a r sin idylliske side. Snart red jeg hen til en ostefest på heden, når bønderkonerne pyntede bragte hver sit mål mælk, hvoraf tan te lavede oste; sn a rt til et bondebryllup i den majgrønne lade, og så dér de ejendommelige folkeskikke, hørte på skaffernes lange ræmser. Danses tu rd e her naturligvis ikke, ej en gang børnene måtte hoppe rund t i ta k t, det havde jeg læ rt på en skovtur, jeg gjorde med familjen. Vi havde udsøgt o s.en prægtig plet, en lille skov­ slette, omgiven af de yppigste gamle bøge med grene, der rankede sig, som var det guirlander af løvværk. Brændsel og kviste slæbtes sammen, vi lagde ild på, lavede té og punch og lejrede os i græsset. Da det så mørknede, tændte vi et sto rt bål; det var en fryd for børnene og os voksne med. Jeg foreslog n u , vi skulde tage de små i hænderne og synge og danse i ring om­ kring bålet, men bevares, hvilket ansigt jeg fik af onkel S alling ! Ofte red jeg ned til Kolding, fik mig en sejltur, en svømmetur i fjorden. E ller jeg satte mig oppe ved slotsruinen, til dæmringen faldt på og fiskerne tændte blus i båden og lystrede efter ål; hvor smukt stod dets skær ikke mod den stjæ rneklare h imm el! Så kunde det træffe ind med en markedsdag. Gaderne var fulde af markedsboder i lange rækker, og mellem dem bønder­ folk, bønderpiger i fuld stads, der lo og holdt hinanden i hænderne, gøglere, lirekasser, trom petk lang : et liv som på Dyrehavsbakken. Mine små søskendebørn var med, og jeg kunde næppe få dem af stedet: „å nej, se bare !“ råb te de hvert øjeblik, hvor der var noget pænt. Jeg købte dem det ene stykke legetøj ovenpå det andet; også til pigerne m åtte jeg have en lille markedsgave, og