HammerichEtLevnetsløb

167 provsten, og måle dem med et blik fra øverst til nederst! Selv tan te Boesen. der ellers havde magt over sine om­ givelser, fik det ikke over ham. Hans bevisførelse var måske meget svag, men han satte alligevel sin vilje igennem. Den gang han kom til Løgum, var hans kundskaber i tysk mådelige, nu talte han det im idlertid re t flydende, skønt tilgjort, med en højtidelig, selvlavet udtale, der også vanprydede hans danske prædiken. Som ungt menneske var han næmlig i onkel Boesens hus, hvor vor så kaldte „gamle ta n te “ opholdt sig, kommen i vane med et slags bruddent mål, som hun, der var tyskfødt, talte det. Således snakkede de alle, når de vilde have løjer med den gamle, noget, hun ellers godt kunde lige. Det var dette mål, i forening med prædiketonen, der hang ved til hans død. Han kunde give mig re t i min harme over at høre dannede i et dansk land samtale indbyrdes på tysk. Ikke des mindre gjorde han sig selv tit skyldig heri, jeg tror, han vilde gærne vise, at han også kunde tysk. Men dansk var han i sjæl og sind, som han var en nidkær p ræ st i al sin gærning. Ikke sjælden gik eller red vi ud sammen i egnen, der ikke var uden et vist tække. Lige under en banke­ ryg ligger Nørre-Løgum kirke, på de andre sider om­ given af vide, vandrette sletter, nærmest agre med mandshøjt korn og den dejligste lærkesang, længere borte lyngheden. Snart kunde vi tage ind og få os en „tevandsknægt“ hos en af bønderne, snart var vi hos en syg eller en og anden af de „opvakte“ på egnen; dem forstod Boesen godt at omgås. En af dem, en ældre pige, gik under navnet „den hellige K atrine“, om hendes stille, gudhengivne liv fortalte han mig. Hun var meget fattig, havde ikke en gang et par ordenlige træsko, og det gik hende nær. Så bad hun en aften sin bøn og føjede til: „du véd jo også, kære Herre, hvor hård t te a