HammerichEtLevnetsløb

169 mens forældrene var borte, var hun og flere af Boesens børn i huset hos os. Vi havde rejst sammen „til verdens ende“, når onkel Boesens årsdag samlede os i et skov­ hus på F rederiksberg lige over for Søndermarken, og alle vi børn så fik lov a t køre i hans Wiener-vogn hen til halvmilepælen på landevejen. Vi havde også stået sammen tit og stirre t på ispalmerne på ruden. Hun havde leget med mine. soldater og jeg med hendes dukker og kopper, og græd hun, trøstede jeg hende: „der var ingen, som skulde gøre lille Mis fortred.“ Nu tra f vi hinanden i Løgum i vor fejreste ungdom, under helt nye forhold. Hun var vokset op til en smuk ung pige, jeg kændte hende, og dog var hun mig som halft fremm ed; den lille mund, de brune, trofaste øjne, jeg syntes, jeg aldrig før havde set dem så. Hun hørte ikke til de meget livlige naturer, glimrede heller ikke ved talenter, skønt hun spillede net, men der lå en stille godhed over hendes træk. Vi gjorde småture med hinanden. Jeg læste for hende og de andre Jung Stillings ungdomsliv, „dette forsynets æventyr“ , som Gøthe har ta lt om i så høje toner; det greb hende og mig med, skønt jeg først senere fik øje for det dybe i denne skildring. Så sad vi sammen i skumringen. Jeg gav det bædste, jeg ejede, og talte om de digtere, der havde min hele sjæ l; ordene flød fra mig, hun lyttede, og når jeg så på hende, blev hun rød, vendte sig og tegnede noget på ruden. Eller hun satte sig til klaveret og spillede, og vi sang begge, farlige sange, elskovssange. „Din stemme, Frederik, har vundet,“ sagde tan te Boesen, „jeg kommer til at tænke på din moder og hendes kønne sang og spil.“ Men nye følelser vågnede i to unge hjærter, andre end dem, vi nærede for hinanden, da vi sad på stol sammen som børn. Når vi kom ud i selskab, var jeg som død for alle andre og sansede kun ét. Turde jeg ikke se lige fræm