HammerichEtLevnetsløb

170 på hende, skottede jeg efter i spejlet, hvor hun stod og hvor hun gik. Det var som om våren, og dag for dag kunde man se knoppen vokse. Det blev heller ikke skjult for tan te og de øvrige, skønt jeg gjorde vold på mig for at få dem på vildspor, tit lo og spøgte, drillede Marie, tog så det ene, så det andet ud af hendes sykurv og lod som jeg var overgiven indtil kådhed. En aften fulgte jeg hende bag ved byens haver ene hjem fra et selskab, tan te havde in tet derimod, „men sjalet må du dog tage på, mit b a rn !“ „Det er længe siden,“ sagde jeg, „vi sådan h a r gået sammen, Marie“ ; „og siddet og læst sammen som i disse dage,“ føjede hun til. „Nu skulde jeg nok egenlig bukke for min dame og byde hende armen: behager frøkenen?“ „Ja, men vi kunde møde nogen!“ „Skal vi så for denne sinde lade det være til bædre tider og heller tænke på gamle dage? Husker du en dag hjemme i Frederiksberggade; de havde været slemme imod dig, og du måtte ty hen i vindueskrogen?“ „Ja, og så kom du og snakkede godt for mig og bragte min dukke!“ „Den, som in tet hoved havde, rigtig! Men husker du også, da du og din søster kom fra Kristjans- felt? Dine forældre kørte je r i møde og tog min broder og mig med, m idt på landevejen mødtes vi og var inde hos bonden og drak kærnemælk. Hvor du havde for­ and ret dig; du havde sådan en stor kyse på og var bleven så alvorlig og stille, man fiknæppe et ord fra jomfruens lille mund! Den var ligesom bleven endnu m indre af mangel på øvelse.“ „Fy, Frederik, skal du nu igen drille m ig?“ „Du bliver da ikke vred for alvo r?“ „T ror du måske, jeg ikke forstår spøg? Ellers var Kristjansfelt ikke den by, hvor man havde det for ly s tig t!“ Det ene gamle minde dukkede nu op efter det andet, vi var børn igen. Aftenen var stille, duggen faldt stæ rkt; „tænk på sjalet, din moder gav dig!“ sagde jeg