HammerichEtLevnetsløb

177 sten, diakoner og diakonisser, brudt, uddelt og nydt knælende af alle på én gang, derpå indviedes og ud­ deltes vinen; stille passionssange ledsagede den hellige handling, der sluttedes med fredskysset og velsignelsen. B landt nadvergæsterne fandtes ikke få af moders ven­ inder, og det var mig, som om hendes forklarede ånd var med til stede, skønt jeg endnu in tet kændte til den gamle kirkes forestilling om alle helliges samfund ved Herrens bord. Det blev et af de øjeblikke, jeg ikke glæmmer. E fter et nyt, men ko rt ophold i Vonsild indskibede jeg mig med velfyldt madkurv hos en skipper i Kolding; 8 dage m åtte vi ligge på søen for havblik og under­ holdt os imens med lid t læsning og de bekændte „skipper­ løgne“. Skipperen, en lystig broder, kunde diske op med dem, især da en gammel Jyde hørte på med åben mund og tog alting for gode varer. E 11 hel dag havde vi Kulien lige for os. Det var det første gråbjærg, jeg havde set, og kastet hen i havet med sine skarpe former og skovene hilsede det mig ligesom fra det høje Nord. Jeg kunde ikke blive mæt af at se det. Ved Helsingør fik passagererne landlov, og vi spaserede på vejen til Hellebæk. Med ét hørtes skriget: „en gal tyr, en gal ty r!“ En dame havde vi med os, hun græd og jam rede, men en forstelev, søn af H. C. Ørsted, og jeg hjalp hende op i et træ , selv blev vi stående neden for som mandige riddere. Tyren brusede fræm, da styrtede folk til fra flere sider, og faren blev afvendt. Det blev det sidste æventyr på rejsen. S tæ rkt havde den i mange måder virket på mig, det var som jeg var bleven flere år ældre. En eneste rig tanke fyldte hele min sjæl og gik som en rensende strøm igennem den. Med mere alvor kæmpede jeg mod ungdommens arvesynder, onde lyster, urene tanker. Stille, ligesom indeklem t i mig selv var jeg, og intet menneske anede den indre kamp, men han, som så den, 12