HammerichEtLevnetsløb

180 men stemningen fra Løguni blussede kun op a f og til, uvilkårligt. Jeg gjorde mig en samvittighed af a t fræm- kalde den hos hende, før tiden var modnet, og hun var undselig og stille. Således gik det første år. Jeg fik im idlertid trav lt med mine studier og de nye venner. Til sidst stiftede jeg bekændtskab med en anden ung pige, der straks i mange måder tilta lte mig; Maries billede havde trå d t i baggrunden, men hele forholdet trykkede mig i flere år. Da kom Ferd inand Fenger, denne underlig magne­ tiske natu r, som kunde drage enhver til sig, og han sang sig ind i hendes hjæ rte, hun blev hans. Det kærlige forhold mellem Marie og mig, som det havde væ ret fra vor barndom , levede nu op igen. Det var virkeligheden, det andet blev en kort, skøn drøm. Og da jeg åre t efter forlovede mig, nærmede hun sig min kæreste som en søster og satte hende ind i alle de uheldige forhold i faders hus, hvorunder hun havde lid t sin del. Nu høre Marie Boesen og Ferdinand Fenger med til mine kære døde, jeg aldrig skal glæmme. Jeg m åtte for alvor tage fat på t e o l o g i e n , hvis det skulde blive til noget, fader drev derpå, og jeg gav ham ret. Vel havde jeg gennem mange småkampe frig jo rt mig for hans daglige tilsyn med hvad jeg læste, ligesom jeg fik ham afvant med a t kalde mig „min dreng“ ; men så var også hele ansvaret mit, det følte jeg. Desuden var jeg ked af digteriet, jeg læste, hvor­ ledes Schiller i sin ungdom havde b åre t sig ad, brændt alle sine digte og lovet sig selv i to år ikke at digte noget. Det samme gjorde nu jeg , efter nogen kamp. P å et pa r undtagelser nær, kastede jeg mine småsager på ilden, ungdomsdrømmene gik op i røg, og jeg lovede in te t af den a rt a t skrive, inden jeg fik eksamen. En