HammerichEtLevnetsløb

185 ham og kunde sidde eller ligge hele timer i hans sofa i al fortrolighed. Selv enkelte af mine småarbejder lod jeg ham se. Hos ham lærte jeg også at kænde kandidat L a u b , hvis elskværdige, milde væsen straks tiltrak mig som alle and re; til vor nærmeste kreds hørte han dog ikke, hvad Zeuthen derimod gjorde. Zeuthen havde fundet sin livsopgave og arbejdede på dens løsning, for mig svævede også en egen livsopgave: det var sammen­ knytningspunktet trods al forskel i alder og modenhed og retning. Jeg har ham ikke lidet at takke for, ti han åbnede mig først øjnene for S te f f e n s : „tag ham,“ sagde han, „læs ham, men læs først hans „Indledning til Philosofiens Studium“, disse herlige forelæsninger, som vakte Oehlen- schlåger og Grundtvig!“ Jeg fulgte det råd og studerede dem a tte r og a tte r; hidtil havde kun digteren henrevet mig, her gjorde nu filosofen det, men en filosof med skjaldens snille. Filosofiske problemer, som det om fri­ heden, viste sig første gang for mig. Også hans „Unsere Zeit“ tog mig fuldstændigt, i den og G r u n d tv ig s verdenskrøniker fandt jeg det, jeg trængte til, et ånd­ fuldt syn på historien, dens store tidsrum og indre sammenhæng. Steffens i det hele fik mest indflydelse på min udvikling næst efter Grundtvig og Oehlenschlåger. Man vil spore den i den skildring af ham, jeg har med­ delt i fjærdingårsskriftet „For L itteratur og Kritik“ 3dje bind. Hans indflydelse på mig falder omtrent sammen med H e r d e r s . Jeg skaffede mig dennes værker, „hvori en evig ungdomskilde sprudler,“ og der gik nye lys, lys på lys, op for mig, nye syner på alt, ved hans „Alteste Urkunde“, „Philosophie der Geschichte“ og „Volkslieder“. Havde jeg om dagen læst mig træ t og ør på kollegie- hæfterne, søgte jeg hos sådanne mænd min vederkvægelse mangen sildig aftentime.